Chr. V matrikel 1681-88

Det har altid været meget vigtigt for staten at kunne fastslå, dels hvor mange kampdygtige og skattepligtige indbyggere landet havde og dels hvor meget, der kunne afkræves i skat. Til det formål er der igennem århundreder blevet udarbejdet jordebøger under hvert gods/amt. Der blev jævnligt sat spørgsmålstegn ved skyld-/skattesætningen og det førte til mange forsøg på at opmåle landet - både dyrkede og udyrkede arealer - for at skabe et retfærdigt grundlag.

Efter de første forsøg på en matrikulering i 1660'erne blev der i starten af 1680'erne gjort et nyt forsøg. I den anledning blev der som forarbejder 1681-83 udarbejdet detaljerede opmålinger af alle jordlodder, engstykker, tørveskær, skove og moser mv. Som noget nyt gav det en oversigt over alle de stednavne, som blev benyttet af lokalbefolkningen. Denne kilde kaldes "Chr. V's markbøger og engtaksation".

Selvom opmålingerne er meget detaljerede og hvert eneste lod navngivet, så har vi ikke kort der ledsager beskrivelserne, og vi må derfor i vid udstrækning gætte eller forsøge at udlede, hvor omtrent stednavnene befandt sig. I Odden sogn er der ved Overby underinddelt i Østervang, Vestervang og Søndervang - og vi kan få et indtryk af, hvor mange gårdmænd, der havde lodder som stødte op imod en bestemt lokalitet, samt om der var tale om en ås, et kær, en mose eller et stykke ved stranden. Men hvis stednavnet indeholdt Holm, Ager eller andet ubestemmeligt, så er vi overladt til en mere overordnet placering indenfor vangerne.

Bemærk at der lejlighedsvis kan findes stednavne, som stadig er bevaret i navnene på slægts-gårdene. Nedenfor ses fx Hvide Løche, som genkendes i Hvidelykkegård, der idag befinder sig i Østervang godt 1 km øst for Overby.

Ialt er der registreret 53 stednavne i Østervang; dog 49 hvis man fratrækker dem, der kun er nævnt én gang og måske retteligt hører ind under en af de øvrige lignende navne. Af de 22 gårde er der mange, som havde mere end 30 forskellige jordstykker (rekorden er 38 lodder) bare i Østervang, og man kan forestille sig hvor svært det har været for de enkelte gårdmænd at kom-me ud og tilse deres egne lodder. Fra markbøgerne kan man se, at alle gårdmænd havde mange jordstykker i alle vangerne (Østervang, Vestervang og Søndervang). Man forstår på den bag-grund, at det har været noget kaotisk at passe jorderne, og at der senere opstod et behov for at arrangere udflytninger, som man dog først fandt løsningen på cirka 100 år senere!

"Oufrebye eller Odbye, Odtz Herredt" - Overby, Østervang