Når ulykken rammer

I dette afsnit vil der blive præsenteret et meget varieret indhold af ulykker, som ramte beboere eller sognet som helhed. Til de sidstnævnte begivenheder hører først og fremmest følger af krig, fjendens tilstedeværelse, udbredt sygdom eller fejlslagen høst, mens den førstnævnte kategori fx omhandler styrt med heste, invaliderende uheld eller at en gård blev ramt af ildebrand. Sam-tidigt kommer man ikke uden om, at det omliggende hav og særligt det berygtede Sjællands Rev har krævet et meget stort antal menneskeliv og talrige skibsforlis.

Kilderne, der kan belyse disse markante begivenheder i sognets historie, er fx kirkebøgerne, auktioner over strandingsgods, indberetninger til myndigheder (provst, amt, kancelliet), forsik-ringsoversigter, regnskaber (udgifter til genopbygninger efter brand eller storm), søforhør indført i tingbogen, specialnoter i sø-/lægdsruller eller avisartikler for blot at nævne nogle.

Man kunne også nævne den ulykke, at en gårdmand forbryder sig mod loven og bliver dømt til at miste fæstet på gården eller at nogen igennem et langt liv havner i yderste fattigdom, men denne type hændelser hører mere naturligt til i andre afsnit og vil ikke blive omtalt her, hvor der vil blive lagt vægt på mere kortvarige hændelser.

Afsnittet vil løbende blive udbygget med små og store dramatiske historier, og det vil foregå sideløbende med det igangværende store analysearbejde med både tingbøger og regnskaber fra 1670 og frem.

Store uheld der har haft en påvirkning af hele lokalsamfundet kan opdeles i

Krigens grumme ansigt

Fejlslagen høst

Sygdomme i kvægbesætninger

Sygdomme i hjemmene

Strandingsulykker

 

For de enkelte sognebeboere kan ulykker opdeles i

Handicap - medfødt eller efter uheld

Ulykker i hjemmene eller under markarbejde

Ulykker under transport

Drukneulykker

Ildebrand

Ulykker ifm. stærk storm eller andet uvejr

 

Fejlslagen høst

I midten af 1600-tallet blev dele af landet flere gange ramt af sæsoner med fejlslagen høst. En række indberetninger til Danske Kancelli beskriver ulykkerne, og lensmanden i Odsherred ansøgte på vegne af hundredevis af bønder om, at de måtte få nedslag i landgilde-skatten.

Fra Odden sogn har vi disse indberetninger/ansøgninger, som levende beskriver hvor galt det stod til:

Den 22/10-1645 skrev kongen til Hr. Christopher Urne ... at nogle af kongens og kronens bønder i Odsherred, som forleden høst har lidt megen stor skade på deres kornafgrøde af storm og uvejr og ellers i denne besværlige tid og tilstand så ganske er kommet til agters, at de i nærværende år ingenlunde kan give fuld landgilde, så fremt de gårde de besidder ellers skulle blive ved magt, må forlindres på deres landgilde i nærværende år og ikke give videre deraf, end som efterfølger: (16 fra Overby og 18 fra Yderby nævnt sammen med 28 andre fra øvrige sogne) Ødby sogn, Ydreby ... I lige måde har kongen bevilget, at efterskrevne (6 gårdmænd nævnt) i nærværende år må være forskånet for al deres byglandgilde, hvilket han skal føre til regnskab, og som siden skal godtgør-es ham. (Kancelliets brevbøger vedr. indre danske forhold).
Den 9/1-1650 skrev kongen til Christoffer Urne på Dragsholm. "Kronens bønder i Dragsholm len har andraget, at de formedelst stor ulykkelig misvækst og deres kvægs affald i de sidste 2 år er blevet så forarmede og kommet således til agters, at de ikke kan betale deres landgilde eller blive ved magt uden afslag. Kongen godkender, at der i indeværende år efter den i kancelliet indgivne 8 mænds afsigt gives dem flg. afslag": Overby 3 gårdmænd og Yderby 3 gårdmænd.
Den 27/10-1651 skrev kongen til Christoffer Urne på Dragsholm "... om at en del af kronens bønder i Dragsholm len har begæret, at de på grund af misvækst i nærværende år må få afslag på deres landgilde. Da kongen af hans erklæring erfarer, at deres angivende er sandfærdigt, at de behøver den højligen, er kongen tilfreds, at følgende bønder i hans len må forskånes for nævnte landgilde: 22 gårdmænd i Yderby er oplistet.
Den 11/9-1656 skrev kongen til Christoffer Urne på Dragsholm "... anlangende afslag for Drags-holm lens bønder. Kronens bønder i lenet har for kongen ladet andrage, hvorledes de har lidt stor skade på deres korn formedelst den langvarige hede og tørke, som denne sommer har medført og hos dem har forårsaget stor misvækst, så de ikke kan blive ved magt, med mindre de forundes noget afslag på deres landgilde. Af CU's erklæring erfarer kongen, at deres angivende er sandfær-digt. På det de kan blive ved magt, er kongen tlfreds, at de må nyde efterfølgende afslag (100-vis af bønder fra alle lenets sogne nævnes). Den lange oversigt følger samme rækkefølge som tid-ligere jordebøger og regnskaber, så ved hjælp af denne liste, kan det udledes, hvilke gårde der har fået nye ejere i perioden 1649-56.