Befolkningsantal og antal gårde/huse

Kendskabet til sognets beboere vokser naturligvis i takt med, at man bevæger sig frem imod nutiden. For at få en fornemmelse af den viden, som kan uddrages af kilderne, er det interessant at studere, hvor mange mennesker, som enten kendes ved navn eller blot som omtrentligt antal i sognets to byer Overby og Yderby. Man vil se, at der er tale om en hel del naturlige mangler, indtil vi når et stykke op i 1700-tallet. Dette er ens for alle sogne i Danmark, indtil nogle år er forløbet efter kirkebøgernes start.

Nogle måneder efter udbruddet af Den Første Karl-Gustav Krig 1657-58 blev der efter Kgl. Missiv herom i november 1657 indsendt en oversigt af sognepræsterne i hele landet over antallet af beboelser i hver af sognene. For Odden sogns vedkommende oplyste sognepræst Mikkel Kraft, at der i sognet fandtes 24 helgårde, 15 halvgårde og 9 huse. Det er den første oplysning vi har om antallet af huse i Odden. Man kan se at antallet af gårde i sognet har ligget nogenlunde stabilt på cirka 40 igennem flere århundreder - med undtagelse af en kort opblomstring i anden halvdel af 1600-tallet - som Svenskekrigene imidlertid fik sat en stopper for.

Efter svenskekrigenes afslutning blev der i 1662 indsendt opgørelser over, hvor galt det stod til i de enkelte sogne. Bønderne blev inddelt i fire kategorier. For Oddens vedkommende fordelte tallene sig således: 30 ved magt, 58 forarmet, 12 øde og ingen "øde og afbrudt". Sammenlignet med andre sogne havde man klaret sig nogenlunde igennem krigsårene uden ødelagte eller nedbrændte gårde, men mange var endt som forarmede, da svenskerne bl.a. udskrev store krigsskatter.

Biskop Hersleb omtalte et sjæleregister på 143 ved hans besøg i 1741, men det må formodes at være antallet af communicanter (altergæster) plus måske antallet af skolebørn, som han også interesserede sig for.

Den første folketælling i Danmark fandt sted 15/8-1769. Desværre er navnelisterne ikke bevarede, men antallet oplyses at være 336 personer i Odden sogn, hvilket i det mindste kan bruges til at verificere Odden-databasens indhold (som på det tidspunkt indeholder 334 personer) samt til at studere udviklingen i befolkningstallet.

Nedenfor vises en oversigt over den kendte befolkning og/eller antallet af gårde i sognets to byer for en række årstal. Frem til 1769 er det totale antal selvsagt vanskeligt at vurdere og verificere, idet det førhen ofte kun er familiefædrenes (fæsternes) navne, som kendes, mens de mange hustruer, børn og tjenestefolk kun i mindre grad træder frem via de forskellige kilder.

Oeders Efterretninger i 1771 giver kun et overblik over alle gifte mænd samt enker med uforsørgede børn (ved mandens død) og enkemænd med børn. Vi får således kun det halve billede, idet fx. ægteparrenes børn; alle ugifte og tjenestefolk ikke er indregnet.

Ved at studere oversigten kan man få en fornemmelse af, hvor sikker (eller rettere usikker) grund man bevæger sig på som slægtsforsker, indtil 1700-tallets mange forskelligartede kilder opstår og man til sidst får styr på alle personer ved indgangen til 1800-tallet.

Tal med fed er resultatet fra Folketællinger.

Tal med skarp parentes er en opgørelse baseret på kopskatten 1645, hvor der er beregnet om-trentlige folketal i Odsherreds sogne i en artikel "Bonde i 1600-tallets Odsherred - krisetider".

Tal i buet parentes er en optælling fra Odden-databasen pr. 1/12-1735, og det bemærkes hertil, at der kan være noget usikkerhed omkring, hvornår tjenestefolk ankom til sognet. Der var dette udvalgte år (kort efter kirkebogen start) tilsyneladende ekstra mange tjenestefolk og børn rundt om på gårdene og husmandsstederne.

Tal med tilføjelsen > er udtryk for et minimumstal, idet den anvendte kilde det pågældende år fx. kun tager de mandlige beboere med eller kun de gifte eller som tilfældet er med 1741, som dækker over "sjæleregisteret" dvs. altergæster og måske skolebørn.