Smedeværkstedet i Overby opført 1928 (Morten M. Hansen, 2014)

De gamle håndværk

Næst efter mølleren var smeden den vigtigste håndværker i bondesamfundet. Han hjalp til med at vedligeholde ploven, leen, håndværktøj, hestesko/-bøjler og hestevogne - og han havde derfor en vigtig funktion for at holde landbruget og bønderne i gang med den daglige dont.

De øvrige håndværk havde naturligvis også en vigtig rolle at spille i lokalsamfundet. Uden tømrer, snedker og tækkemand ville kirke, degnebolig, skole, huse og gårde ikke kunne bygges og vedligeholdes, mens skræddere, skomagere og sække-/hørmagere sørgede for at få tøj og andre tekstilvarer bragt i orden til alle lejligheder. Hjulmanden (og saddelmageren) sørgede for, at bondefamilierne og ryttersoldaterne kunne anvende hestene som transportmidler. Odden sogn har dog ikke haft saddelmagere boende, så her har man måtte drage til købstaden, hvis man skulle bruge en sådan.

I købstæderne var håndværkerne organiseret i laug, og de gennemgik en uddannelse inden optagelse og aktivt virke kunne finde sted. Dette var ikke tilfældet ude i de små landsbyer, hvor mange håndværkere var selvlærte. Håndværket var som oftest et erhverv ved siden af land-bruget og mange af sognets håndværkere registreres således som gårdejere eller husmænd med jord.

Det blev bestemt ved lov i 1558, at der måtte være smede, tømrere, murere, skræddere og sko-magere på landet, og i Danske Lov af 1683 blev det præciseret af landsbyernes håndværkere ikke måtte påføre byens håndværkere konkurrence: "Ingen Haandværksmand maa bo paa Lands-byen, undtagen Grovsmede, Tømmermænd, Bødkere, Teglbrændere, Pottemagere, Hjulmænd, Mur-mestre, Skindere, Vævere som væver Vadmel, Blaar- og Hampelærred, Skræddere som syr Vadmel, og de Skomagere som syr Bøndersko". Vadmel var groft, hjemmevævet klæde, som blev brugt på landet, og man sørgede for, at kvaliteten gjorde, at byens handlende og håndværkere ikke led skade ved produktionen udenfor købstæderne.

Smede

Den tidligste reference vi har om smedefaget er fra matriklen 1662, hvor Anders Pedersen i Overby dyrker "smedejorden" og har 8½,1,2,0 htk. som han svarer landgilde af og 1,2,1,0 htk. i sæd og avling. Han optrådte i jordebogen fra 1630 og han er nævnt sammen med andre bønder i breve mellem Christoffer Urne på Dragsholm og Kongen - dog uden at titlen smed nævnes.

Ole Larsen født før 1690, død 1728-1731 Overby. Kendt som smed 1720-1728.

Han var opført som lægdsmand i Overby for Vigs dragonregiment 1705 under Oberst von Sees befaling (Danske Kancelli, Hovedlægdsrulle for sjællandske landdragoner og ryttergods). Karlen Niels Michelsen tjenende hos Niels Thulesen i Overby stod opført i kompagniet med Per Degns hest, som var brun, 8 år gammel og med 12 palm.

Kronborg Ladegårds regnskaber 2/9-1720: "Restanz. Som her efterskrevne Rytter Bønder paa Draxholms Ambt er indeforstaaede af alle slags Indtægter, hvilke udi Hr. Regimentskriver Jessens betjenings tid er paadragne nemlig: ... Ole Larsen Smed Overby 2de aar huspenge 1716 og 1717 - 2,4,0".

Han blev indkaldt som vidne i en sag om stolestadepenge i 1723.

Odsherred Godsarkiv har i 1727 en specification over Dragsholm Amts forbeholdne Gods samt Bøndernes Tilstande med videre. Heri oplyses det, at Mette Degns havde overtaget Ole Larsens hus i Overby.

Godsregnskaberne noterede i 1728, at han (Olle Laursen Smed, Overby) havde en restance for "huspenge" (husfæsteafgift) for årene 1716 og 1717 (ialt 2 Rd. og 4 Sk.). Dog bemærkes "Hand sig ey herom noget at erindre mend har ingen Qvittering for disse tvende Aar", så han har altså ikke været enig i den påståede restance, men kunne på den anden side ikke dokumentere dette.
Senere under restancernes vurdering (image 184) tilføjes: "er i Armod, og saaledes u-vis [om restancen kan inddrives]".

Ved en dåb 31/1-1762 ses "Oluf Larsens datter Anne" som fadder. Imidlertid er der ingen kendte i sognet, der matcher disse to personer! Det fører til antagelsen om, at det er denne Ole Smed, som har fået en datter før kirkebogens start i 1731, og at hun derudover ikke har efterladt sig andre spor i sognet!?

Han blev gift med ukendt Larsdatter, og de fik (foruden Anne) en søn Lars f. 1723, d. maj 1763 Yderby, begravet 22/5 Odden kirke. 

Lars Olsen født 1699 (sandsynligvis Holmstrup, Højby sogn), død feb. 1782 Overby, begravet 24/2 Odden kirke. Kendt som smed 1733-1747.

1726: samlet formueskat på 48 skil.
1731: 3-fags hus, årlig afgift 48 skil. Bygget på gadejord, og der hørte en lille kålhave til. Godsregnskaberne fortæller, at "han har selv bygget på gården". Indfæstningsafgiften var 1Rd og den årlige afgift 3 Mk.
1733: Lars Smed, husmand i Overby, havde Karen Andersdatter som indsidder hos sig.

Det kan udledes, at han er identisk med Lars Smed, som træffes flere gange i kirkebogen uden nærmere forklaring. Denne Lars Smed får flere børn, hvilket stemmer godt med, at Lars Olsen fik 11 børn (se nedenfor). Ved en dåb i 1735 får vi i degnens eksemplar oplyst, at Lars Smed er hus-mand, og da han samtidig er fra Overby, er mulighederne indsnævret til unge Lars Olsen. Der er næppe tvivl om, at tilnavnet "unge Lars Olsen" skifter ejermand op igennem årene. 

Fra fattigregnskaberne vides at hans datter (som må være Maren) modtog 2 Mk. til hjælp til klæder i 1740. Desuden blev hun tildelt "Pontopidans forklaring" (en skolebog som forklarer emnerne i Luthers katekismus) med en værdi på 10 Skilling.
I januar 1741 noteres at han (husmand Overby) ikke giver noget årligt bidrag til fattigkassen.

Formodes at være født i Højby sogn at dømme efter forloverens tilsynekomst fra Holmstrup i 1744. Desuden optræder en Lars Olsen som fadder i Højby i 1740, men selvom der er tre kandi-dater hertil (f. 1692, 1699 eller 1712) må der være tale om Lars f. 1699 at dømme efter de nævnte personers tilknytning til Holmstrup. Højby kirkebog, 17. januar 1740: Døbt Bent Anderssøns Dotter Kirsten af Holmstrup;Suscept: J: Giertrud-Elisabeth Nyegaard;Testes Jep Smed i Grævinge, Lars Olessøn i OverBye, Jens Jenssøn i Holmstrup, Margrete Madzsøn i Høybye og Anne Lars Tygessøns i Nyegaard.

Han ses som fadder to gange i 1744 samt i 1747. Det kan overraske, at præsten kalder ham Lars Smed og samtidigt har u: Lars Olsen med i fadderlisten, men det skyldes, at gl. Lars døde i 1753. Herefter kendes han som Lars Smed. Senere i 1778 er det hans tur til at blive kaldt "gl. Lars Olsen".

Det skal bemærkes, at hans søn Mads født 1736 ved en dåb i 1759 bliver kaldt Mads Larsen Smed, men det må tilskrives som et familienavn, da Mads ellers ikke kan forbindes med smedehvervet. Degnen omtaler ham ved samme dåb kun som husmand.

Det samme kan siges om sønnen Niels født 1743, som ifm. fadderskab ved en dåb 1773 bliver kaldt Niels Larsen Smed. Her tilføjes "tjenende Lars Pedersen (Overby)", hvilket ikke harmonerer med smedefaget, så der må være tale om et tilnavn, der refererer til faderens fag for at skelne imellem andre navnebrødre i sognet.

I følge Oeder 1771: 71 år - dvs. født ca. 1700.

1778 noteres i fattigprotokollen, at gl. Lars Olsen og hustru får "liden Hjælp" i form af 2 mark og 12 skilling.

Død: "Hmd., 83 år, den ældste fattige, været gift med sin endnu levende hustru i 60 år, og avlet med hende 11 Børn". Præsten skriver begravelsesdatoen som 24/2, mens degnen har 27/2. Alderen er vanskelig at læse, men det synes at være 83 år.
Oplysningen om deres diamantbryllup må tillægges stor værdi, men den er vanskelig at få passet ind i billedet ud fra de nuværende informationer om kendte (navnebrødre) Lars Olsen-ægteskaber, så her er yderligere udredning nødvendig!?
I præstekaldsbogen Liber Daticus gentages under døde i 1782 den bemærkelsesværdige biografi; dog uden at nævne personens navn: "1 over 70 Aar, gift med sin endnu levende Hustru i mere end 60 Aar, og med hende avlet 11 Børn". 

Johan Bernhardt Zenger født 1707 (ukendt sogn), død 1763 Overby, begravet 3/8 Odden kirke. Evt. Johan Bernt Hartzinger. Kendt som smed 1733-1763.

Det er ikke lykkedes at fastslå, hvorfra han stammer, så hvis nogen af læserne kender til dette usædvanlige efternavn Zenger eller Hartzinger el.lign., så vil jeg være taknemmelig for at få det oplyst.

Godsregnskaberne 10/1-1731 oplyser at han 1730 fæstede hus i Overby, som Mad. Deign fradøde. Afgiften var 1 Rd.
Det er interessant, at hans navn flere gange i regnskaberne noteres som Johan Bernt Hartzinger (eller Hertzinger), hvilket udmærket kan være hans rigtige navn, som senere for-vanskes til for- og efternavnet Bernhard Zenger!

1731 bemærkes, at han var i restance "for papirer til sit Fæstebrev for 1730" med 12 Sk. samt "et aars Huuspenge bemelte Aar" for 1 Rd 2 Mk - ialt 1 Rd 2 Mk 12 Sk.

I 1731 havde han et fæstehus på hele 10 fag. Det var bygget på gadejord, og der hørte en lille kålhave til.
Den årlige afgift var 1 Rd, 32 Sk. Fæstefri.

Han optræder en del gange som fadder i 1730-54. Han deltog i skifteforretningen efter skole-holderen Willum Farum i 1739. I 1735 møder vi en smed Johan Hansen, som fadder for Lars Olsens barn i Overby, men der må være tale om en navneforvanskning fra præstens side med Johan Bernhardt, der var smed på dette tidspunkt.

I januar 1741 noteres han (husmand Overby) ikke for noget årligt bidrag til fattigkassen. Oplysningen om at han er husmand fås desuden ved datterens dåb i 1755.

Ved en auktion i Yderby den 22/12-1733 over lasten fra et strandet skib købte mange odboere tønder med sild. Johan købte også én for 2 Mark og 9 Skilling.

Deres børn opholdt sig i Hørve sogn ved moderens død 1784. I skiftet efter hende omtales 3 børn fra "ægteskabet med Johan Børresen". Det virker sandsynligt, at denne Johan er identisk med Bernhard Zenger, hvis far altså måske har heddet Børre eller Børge? Tilknytningen til Hørve kan måske indikere Johans fødesogn?

Han blev gift 1. gang med Dorthe Hansdatter (1702-1747). De fik 3 børn.

Han blev gift 2. gang 19/11-1747 Odden kirke med Inger Michelsdatter (1725-1784). De fik 5 børn. Ved vielsen sås Lars Blasen og Peder Larsen Sejerbo som forlovere. Muligheden for at Johan havde familie på Sejerø er således også til stede. 

 

Hans Andersen født 1723 Odden sogn, død maj 1763 Yderby, begravet 12/5 Odden kirke. Kendt som smed 1755-1763.

 

Han ses ved en auktion 16/9-1755, hvor han køber nogle lægter fra en (formodet) stranding. De fleste auktioner, som fandt sted drejede sig om salg af materialer fra forliste skibe. "Smeden i Yderby" købte på auktionen 13/11-1760 "2 stk. Jern, nogle Jern Bolte, 1 Spade og en Pumpe og nogle Haand Spiger" for 0,3,23 mod en vurdering på ialt 0,1,18.

Han overtog husfæstet efter den tidligere ejer Peder Johansen for 1 Rd. i 1759. Den årlige afgift var på 1 Rd, som blev forhøjet fra 64 Sk. Afgiften steg derefter til 1 Rd., 64 Sk. i 1764 (da ny ejer kom til).

Han blev gift Marie ...datter f. 1712, død sep. 1764 Yderby, begravet 5/9 Odden kirke. De fik 2 børn Dorthe f. 1755 og Peder f. 1757.

Der blev holdt "Auktion i Yderby efter afdøde Hans Andersen Smeds Enke sammestæds" den 29/12-1764 "paa alt hendes Efterladenskaber". Listen rummede 14 poster. 

 

Niels Pedersen født 1731 Sverige, død 1795 Yderby og begravet 7/6 Odden kirke. Kendt som smed 1764-1795. 

 

Han blev gift 28/4-1765 Odden kirke med Ellen Michelsdatter (1728-1795). Der var ingen børn i ægteskabet, og det var en af årsagerne til, at skiftet efter dem tog hele 7 år at behandle. Det store skifte fra 1802 giver fin viden om en masse slægtsforbindelser til hendes morfar.

Auktion 29/12-1764: Niels Møller,Smed i Yderby købte 2 saltetønder for 0,1,12.

Auktion 1769: Niels Smed, Yderby købte bl.a. nogle jernbolte og jerntapper.

Han optrådte som fadder "Niels Smed" den 19/5-1765 for Lars Nielsens datter i Yderby.

Den 3/9-1785 indsendte han et 'memorial' til Amtet med en forespørgsel om, hvorvidt det kunne være rigtigt, at han skulle betale tiende af noget jord, som han havde fået på byens overdrev, idet dette var ubrugeligt som agerland (Indkomne sager til Holbæk Amt, jour.nr. 935, 1785).

FT 1787: 57 år, Niels Pederssøn Møller, Huusmand og Grovsmed.

Ved konens død i 1795 omtales hun som Smed Niels Pedersen Møllers hustru.

Kort inden sin død ses han den 22/5-1795 som forlover for Michel Nielsen, Yderby.

Død: "Født i Sverige, 63 år, Hmd. og smed". Han døde kort efter hustruen. Der er skifte efter ham 5. juli, hvor kun Michel Nielsen nævnes som arving. 

 

Jørgen Andersen født 1731-37 Kalundborg, død 3/5-1818 Overby. Husmand og grovsmed. Kendt som smed 1763-1801.

 

På en auktion 10/11-1763 købte han "Jørgen Andreasen Smed" to puder, en kiærne, en gl. messingkedel og en gryde.

Han ses i rollen som fadder 1764 for Blas Michelsens datter Anne og igen 1766 for degnens søn (Jørgen Andersen Smed).

I et skifte dateret 30/4-1764 under Kalundborg Byfoged efter Anders Nielsen Tømmermand blev følgende arvinger noteret:
hustru Inger Nielsdatter, børn Ole Andersen hattemager i Kalundborg, Jørgen Andersen boende i Oddebye, Aads Herred samt Niels Andersen 24 år og Jens Andersen 13 år begge boende i Kalundborg.

Bosat matr. 34a. Han overtog fæstefrit et hus 1764 fra afdøde Johan Zenger. Afgiften var 1 Rd., 3 Mk.

Han ses som medunderskriver på et dokument om skolens tilstand og mangler i dec. 1766.

Han optrådte som forlover 1782 og 1786.

FT 1771: 33 år - dvs. født 1737.
FT 1787: Husmand, grovsmed, 52 år - dvs. født 1735.
FT 1801: 68, husmand, smed og har jordlod.

En notits i fattigprotokollen oplyser, at Jørgen Andersens børn af Overby i 1801 modtog 4 Skilling i støtte fra fattigkassen.

Død: 87 år - dvs. født ca. 1731. Bemærk at hans fødselsår i folketællingerne ovenfor afviger med op til 6 år.

Han blev gift 22/1-1764 i Odden kirke med den tidligere smed (Johan Zengers) enke Inger Michelsdatter. De fik 2 børn: 1 dødfødt dreng 1764 og Johan f. 1766.

Efter Ingers død blev han gift igen 15/8-1784 i Odden kirke med Sidse Michelsdatter døbt 1/1-1757 Odden kirke. De fik 3 børn: Anders f. 1785, Kirsten f. 1788 og Johan f. 1792.

 

Niels Andersen født 1762 (ukendt sogn), død efter 1831 Holte, Grevinge sogn. Nævnt som smed i Yderby i 1796-1801.

Første gang han træffes i sognet, var da han stod fadder 1796 for Mads Larsens søn i Yderby. Her kaldes han Niels Andersen Smed af Yderby.

Han træffes i FT 1801 som husmand og smed med jordlod i Yderby. Senere flyttede parret til Grevinge sogn.

Han blev gift med Karen Nielsdatter f. 1751 (ukendt sogn - måske Grevinge?). De fik 2 børn: Anders f. 1792 (der blev skrædder i Odden) og Karen f. 1795.

 

Hans Jensen født før 1775, død efter 1803 Yderby. Kendt som smed i Yderby 1802.

Bosat matr. 29.

Brandforsikring 1802: Hans Jensen Smeds udflyttede hus i Yderby fik forsikret stuehuset på 14 fag for 120 Rd.

Han blev gift med jordemoder Petrea Pedersdatter Schou f. ?, død efter 1824. De fik 2 børn: Sidse Kirstine f. ? og Jens f. 1803.

Efter Kgl. Resulotion af 31.12.1788 og 11.1.1792 skulle der være 5 jordemødre i Odsherred. Lønnen skulle være 20 Rdl. og de skulle have for 5 Rdl. brændsel.

Hun ses som jordemoder i Odden i perioden (min.) 1803-24.

Tømrere, hjulmagere og snedkere

Odboerne har formentlig i stor udstrækning hjulpet hinanden med at bygge og vedligeholde huse og gårde. Vi véd fra lensregnskaberne, at nogle at fæsterne selv opførte deres huse dvs. som selvlærte håndværkere, men også at der ifm. udflytningerne i 1790'erne skete genopbyg-ninger af gårde ved fælles hjælp. En indberetning til amtet fortæller også, at gårdmændene i Yderby havde udvist særligt stort håndværkstalent ved genopførelsen af gårde og huse her, så meget at amt-manden var ret imponeret. 

I forbindelse med reparationer og synsforretninger omkring degnebolig, skole og fattighus nævnes der et par dygtige håndværkere i sognet, som står for disse opgaver.

Det er imidlertid relativt få håndværkere, som kendes og nedenfor listes de tømrere og snedkere som er opført i arkivalierne. Som ovenfor anført skal man iøvrigt huske, at stort set alle hånd-værkere også drev husmandsbrug ved siden af håndværket, da der nok ikke var opgaver (eller penge) nok til at de kunne leve af håndværket alene.

Tømrerne var dem der med økser og save stod for det strukturelle arbejde med bindingsværks-husene, mens snedkerne med høvle og finere værktøjer stod for mere detaljerede arbejder fx. omkring vinduer og døre men også med møbler.

 

Tømrere og hjulmagere

Ole Nielsen født 1733 Ebbeløkke, Højby sogn, død 1810 Overby, Odden sogn.

Han var både husmand, hjulmand og tømrer.

Han ses som fadder 1763,64,65 og 1766 ofte kaldet "Oluf Hugger" (dvs. tømrer). 

På en auktion 1769 købte han en bjælde, et spil samt en kahytsdør fra et strandet skib.

Han opførte selv et hus i Overby, som han fik skøde på 2/1-1771.

Ved vielsen 1778 benævnes han husmand og ungkarl af Overby. Både ved datterens begravelse og vielsen 1783 kaldet hugger (dvs. tømrer).

Han optrådte som forlover i 1790 for Michel Mortensen/Karen Hansdatter.

FT 1801: husmand, hugger og har jordlod.

Han blev gift 1.gang 3/5-1778 Odden kirke med Mette Andersdatter f. 1752 Yderby, død nov. 1783 Overby, begravet 26/11 Odden kirke. Hun døde i barselsseng. De fik 2 børn Lucie f. 1778 og Kirsten f. 1783.

Han blev gift 2. gang 25/4-1784 Odden kirke med Kirsten Madsdatter f. 1739 Overby, d. efter 1801. Både præsten og degnen synes at skrive hendes navn som "Kisser" ved vielsen. Det bemærkes, at hun var vanfør. Der kendes ingen børn i dette ægteskab.

 

Peder Madsen født 1754 Sonnerup, Højby sogn, død 24/6-1835 Overby fattighus.

Han var en af de første husmænd ude på Gniben. Udover at være tømrer ernærede han sig også som marsvinfanger.

På udskiftningskortet fra 1788-1792 kan man se, at han havde den 3de-yderste jordlod matr.nr. 35 på Gniben.

1793: Han forpagtede et vænge No 3 på Gniben af gmd. Niels Olsen, Yderby, og omtales da som husmand.

Den 13/12-1794 indsendte han sammen med Lars Jensen en memorial (ansøgning) om mere bygningshjælp til de huse, som de skulle bygge på de ledige husmandspladser i Yderby (Holbæk Amt, Indkomne sager 1794, jour.nr. 236).

Den 15/7-1794 indsendte han sammen med to andre husmænd på Odden Henning Pedersen og Lars Jensen en ansøgning om hjælp til at indkøbe nogle kreaturer (Holbæk Amt, Journal over indkomne sager, 1794, lb.nr. 261).

Den 17/11-1794 indsendte han sammen med to andre husmænd på Odden Henning Pedersen og Lars Jensen en ansøgning til Rentekammeret om hjælp på 120 Rd. til at indkøbe marsvine-garn og båd (Holbæk Amt, Journal over indkomne sager, 1794, lb.nr. 281).

Den 20/7-1798 sendte inspektør Trojel en erklæring til amtet i anledning af en ansøgning fra 13/4 fra 3de husbeboere på Gniben om et lån på 50 Rd. til anskaffelse af båd og fiskeredskaber til deres næring (Holbæk Amt, Indkomne sager 1798, jour.nr. 447). Peder var sandsynligvis en af disse i lyset af ovenstående ansøgninger og også da der ikke var meget mere end 3-4 husmænd på Gniben.

1801: hans børn modtog 4 Sk. i støtte fra fattigkassen.
FT 1801: husmand og hugger med jordlod i Yderby. Født 1756.

Brandforsikring 1802: Peder Madsens gård i byen (Yderby) - stuehus i nord 18 fag 300 Rd., det østre hus 15 fag 180 Rd., det søndre hus 16 fag 180 Rd. og det vestre hus på 10 fag for 100 Rd.

1817: ved sønnens vielse havde han ophold "hos sognefoged Lars Andersen i Overby".

FT 1834: Overby Fattighus, enkemand, 80 år.

Død: 85 år - dvs. født 1750. Skifte 25/6-1835, hvor gmd. Ole Madsen, Overby nævnes.

Han blev gift 26/12-1785 Højby kirke med Merthe Pedersdatter f. 1750 Gudmindrup, Højby sogn, d. 20/2-1827 Overby fattighus. De fik 2 børn: Maren f. 1781-84 og Mads f. 1789 - begge på Gniben.

 

Anders Andreasen født 1764 Hønsinge, Vig sogn, død efter 1801 Yderby.

Folketællingen 1801 oplyste, at han var husmand og hugger (dvs. tømrer) med jordlod.

Han blev gift 8/5-1796 Odden kirke med Sidse Andersdatter f. Yderby, døbt 27/10-1771 Odden kirke. De fik 3 børn: Maren f. 1798, Kirsten f. 1801 og Anders f. 1805.

 

Lars Michelsen født 1752 Overby, døbt 14/5 Odden kirke og konfirmeret 22/4-1770 sst.

Han opholdt sig i Yderby og døde efter 1801.

Han blev døbt Lauritz, men degnen skriver Lars. Moderen intr. 18/6.

1763: hans formynder var Lars Michelsen, Yderby. Reserverullen 1769: 17 år, født i Overby. Han ses som fadder 1780, hvor han tjente hos Gmd. Lars Larsen, Yderby.

Ved vielsen 1786 var han ungkarl og soldat af Yderby, hvor han opholdt sig.

1786: han opførte selv et hus i Yderby, som han fik skøde på 31/12-1786.

FT 1787: Huusmand og Hjulmand, 36 år.

1792: Han forpagtede et vænge hos gmd. Peder Nielsen.

1797: den 14/8 var han rejst til Sejerø for at deltage i dødsboregistreringen efter søsteren Karen, som boede i Sejerby, og hvor hun døde omkring den 1. juli.

1799: ifm. sønnen Lars' dåb oplyste degnen, at han var husmand og hugger. Han er kaldt hjulmager både før og efter, så degnen har formentlig blot tilføjet den titel, som han fandt nærmest, da den ellers ikke ses anvendt.

FT 1801: husmand, hjulmand med jordlod, 52 år.

Han blev gift to gange med smedens datter Dorthe Johansdatter med hvem han fik 2 børn og med Inger Jensdatter med hvem han ligeledes fik 2 børn (før 1801).

 

Snedkere

Michel Snedker født før 1668, død i Yderby. Vi kender ikke hans efternavn.

Matrikel 1688: Michel Schnicher (=Snedker) med 4,3,2,2 htk. og af en ødegård 8,0,2,0 htk. der resulterer i 6,7,1,0 htk. i den nye matrikel.

 

Niels Larsen født 1710 Overby, død maj 1787, begravet 27/5 Odden kirke.

I 1742,43,46,49,57 og 1758 optræder han i rollen som fadder. Her såvel som senere går han under navnet Niels Snedker.
- - -
Han ses på plads som opkøber af tømmer ved en strandingsauktion i 1755 og desuden køber han 29. oktober 3 tønder Sild fra en stranding i 1760. Igen 13/11-1760 ses han som opkøber af tømmer og jern ved en strandingsauktion.
4/1-1762 møder vi ham til en auktion i Yderby, hvor han køber noget Hør for 1,2,12½ og 1 tønde tjære for 3,3,7.
Auktion 12/3-1762: han købte "En Baad ved Ebbelöche funden d. 18de Octob. 1760, nu efter foregaaende aldeles Sønderslagen" for 4 mk. og 5 skilling.
1763 køber han noget opbjærget brænde: "og blev det efter adskillige Bud tilslagen Niels Snedker i Overby som höystbydende" for 2,0,2 (vurd. 0,3,0).
Han var en flittig gæst på auktioner og træffes yderligere 12/10 og 10/11-1763, 7/4-1766 samt 14/10-1769.
- - -
Efter forordning af 31/12-1760 fik han tilladelse til at drive tobakshandel i Odden sogn "Niels Snedker i Overbye - Aadens sogn", som opholder sig på kirkegods. Der blev givet tilladelse til én person i hvert af sognene for "... at kunde fornødiges til Tobaks Udavl i Sognene paa Landet ...". Det er eneste kendte eksempel på en tobaksdyrker i Odden sogns ældre historie!
- - -
I maj 1767 oplyses det ifm. en auktion over Odden Kirke med tilliggende jorder, at Niels Larsen Snedker bebor et hus i Overby "af Kirkens Jorder 0,3,1,2 htk. Havde i Huus Penge 2 Rd., 4 Sk. Og i Landgilde af Jorden 4 Skp. Biüg (=Byg)".

"Specifikation paa Strøegodsets Hartkorn i Odsherred hvoraf Delinkquent Penge haves", dateret 12. dec. 1768 viser, at han havde 0,3,0,2 (kirkegods). Det er en oversigt over bidragene til fæng-selsvæsenet fra hvert sogn og hver by.
- - -
Oeder 1771: Husmand, 57 år - dvs. født ca. 1714.
- - -
Død: Snedker Niels Larsen af Overby, 77 år gl. - dvs. født 1710. Degnen skriver 76 år gl. Han er ikke nævnt FT 1787.

Han blev gift 24/6-1742 Odden kirke med Karen Nielsdatter f. 1710, d. 1793 Overby, begravet 6/1 Odden kirke.

 

Otte Hansen født april 1767 Overby, døbt 3/5-1767 Odden kirke, død 18/2-1850 Overby.

Dåbsnavnet var iflg. præsten "Ottho". Moderen intr. 31/5.
I kaldsbogen noteredes for de fire konfirmander 1782: "alle vel oplyste".

Den 27/3-1789 blev han inddraget i en anmeldelse om ulovlig jagt og krybskytteri "af Yderbye Mænd og Ungkarlene Otte Hansen og Peder Nielsen i Overbye (Indkomne sager til Holbæk Amt, jour.nr. 2448, 1789). Det drejede sig dels om en harefælde, som var opsat i Tolsager i Asnæs sogn og dels noget mistænkeligt krybskytteri i den Kgl. Vildtbane i Odsherred. Opmærksomheden omkring sidstnævnte anklage blev dog sidenhen vendt mod en borger i Nykøbing.

FT 1801: 37, husmand, snedker og har jordlod. Bosat matr. 35a.

Han var forlover (med underskrift) for Sidse Sørensdatter i sep. 1801.

Hans stuehus blev brandforsikret for 100 Rd. ca. 1802.

Han blev gift 4/10-1795 Odden kirke med Bodel Sørensdatter f. 1773 Overby, d. efter 1805. De fik 3 børn: Sidse f. 1796, Anne f. 1800 og Inger f. 1805.

Tækkemænd

Tækkearbejde 1938 på Tvedslund, Hårslev sogn (forfatterens slægtsgård på Nordfyn)

Som afslutning af håndværksfagene skal også nævnes tækkerne - dvs. dem der lagde stråtag på husene og gårdene. Man kunne træffe både rørtage (dækket med tækkerør) eller stråtage (dækket med halm). Der er forholdsvis få søer på Sjællands Odde og udbredelsen af rørskove er idag beskeden, så om man har kunne skære tilstrækkeligt mange egnede rør til tækkeopgaverne i sognet må stå hen i det uvisse. Det mest sandsynlige er nok, at man primært har benyt-tet oplægning af halm.

Da faget stort set ikke nævnes i arkivalierne fra Odden sogn, må vi antage at familierne selv i vid udstrækning har sørget for at lægge halmen op og binde det til tagene.

Vi har kun én sikker identificeret tækkemand på Odden nemlig Morten Jensen, men i 1761 ser vi "Hans Nielsens svend Morten" blandt fadderne ved en dåb, og med kun en håndfuld personer med fornavnet Morten i sognet i løbet af 1700-tallet peger det i retning af, at denne Morten har fået sin uddannelse hos Hans Nielsen (1723-1771) i Overby. Der er imidlertid ikke andre spor, der antyder at Hans Nielsen har beskæftiget sig med tækkehvervet.

 

Morten Jensen født 1742 Yderby, døbt 6/1-1743 Odden kirke, død 25/5-1817 Overby.

På en auktion 1763 købte han et par strømper og tre skjorter. Han var da tjenestekarl hos Hans Ottesen.

I lægdsjordebogen 1764 står han opført som landsoldat for Glostrup by, Egebjerg sogn. Han var da 19 år og af Yderby. Endvidere oplyses det, at han blev enroulleret som reserve-landsoldat i 1761.

Han ses som fadder 27/2-1765 og 18/11-1770 og kaldes da "Dragon".
Han blev hjemsendt fra Fynske Rytterregiment i juni 1774 og opholdt sig da i Yderby.

Han overtog huset efter sin far 18/6-1776.
FT 1787 oplyser: husmand og daglejer.
FT 1801 oplyser: husmand, tækkemand og har jordlod.

Han gav 2 Sk. i fattigstøtte til børnene 1801.
Ved sin død var han indsidder i Overby. Han blev 78 år gammel iflg. kirkebogen.

Han blev gift 1/11-1775 med Anne Nielsdatter f. 1751 Overby, d. ? Forlovere: Hendes Stiffader Lars Michelsen Gmd. og Søren Nielsen Mølleren begge ibid: (dvs. af Overby).

De fik 4 børn: Sidse f. 1776, Niels f. 1779, Lars f. 1783 og Anne Kirstine f. 1788.

Skræddere og skomagere

Skomagere

Vi kender 5 eksempler på, at odboere har givet sig i kast med skomagerfaget. Udover denne betegnelse brugte man også lejlighedsvis titlen "skoflikker". Det drejer sig om:

Anders Jensen f. 1681, d. juni 1761 Overby. Også kaldet Andreas/Andres Skomager.
Odsherred Godsregnskaber noterede 1728, at han var i restance på 80 Skilling for ½ års fæstehusafgift (i Overby) frem til Påsken. Dette var i september steget til 1 års afgift på 1 Rd 4 Mk. I første kvartal 1729 noteres ½ års restance for huspenge på 5 Mk.

Godsregnskabernes "Specifikation over Rytter husene som er bleven besatt paa Kongl. Maj.ts Gods udi Aads herrit pr. januar 1730" oplyser, at fæsteafgiften for hans rytterhus var 1 Rd 4 Mk. Det tilføjes, at der i forhold til ået før var sket en forbedring af indtægterne fra rytterhusene i sognet fra 5 Rd 4 Mk til 6 Rd dette år. Han overtog i 1731 fæstet på rytterhus nr. 5 (som han selv beboede) på 6 fag bygget på gaden og med "hauge af gode jord". Den årlige afgift var 1 Rd, 64 Sk. og indfæstningsafgiften var 1 Rd.

Skatten 1733 oplyser, at "hmd. Andres Skomager" har Bodil Jacobs(datter?) boende hos sig som tyende. Han ses som fadder samme år for Ole Mogensens søn Lars. Ifm. sønnens fadderskab 1739 kaldes han Andre og "af Overby". Sønnen omtales i dec. 1764 som Jens Andreasen, så hans fornavn har formentlig været Andreas. I 1748 ses "skomageren Anders Jensens søn" (intet navn) som fadder for Niels Madsens datter Anne i Overby.

I januar 1741 noteres han (husmand Overby) ikke for noget årligt bidrag til fattigkassen. Han afstod fæstehuset i 1748 til (sønnen) Lars Andersen, men allerede året efter overtog denne i stedet et hus i Yderby. Anders fik tilsyneladende rådighed over huset igen, for i 1750 må Anders pgra. fattigdom og alder afstå huset i Overby til Jens Larsen. Det bemærkes da, at huset var frit for indfæstningsafgift, og at der var tale om et rytterhus. Den årlige afgift var 1,64.

Han blev gift 2x: 1) før 1712 med ukendt med hvem han fik 2 sønner og 2) 22/10-1730 i Vig kirke med enken Bodel Hansdatter f. 1694 Vig,, d. mar. 1757 Overby.

Lars Andersen f. 1720-1723, konf. 12/10-1738 Odden kirke, d. ca. 1754 Yderby?
Han ses som fadder 1748, hvor håndværket nævnes. Også fadder i 1749 for Otte Madsens søn i Overby. Desuden fadder i 1751 og 1752.

Han overtog skomageren Anders Jensens hus i Overby 1748, hvilket sandsynliggør, at han er søn af denne Anders. Indfæstningsafgiften var 1 Rd. og den årlige afgift 1,64. Allerede året efter skiftede han opholdssted, idet han overtog afdøde Mads Nielsens hus i Yderby. Indfæstningsafgiften var her 1 Rd. og den årlige afgift 2 Rd. Man kan forestille sig, at han har ville flytte til andre og måske større omgivelser, hvorefter Anders har fået rådighed over huset igen.

I 1751 afslører degnens notater, at ham præsten ved flere lejligheder kaldte "Lars Skomager" er identisk med Lars Andersen, hmd. i Yderby. Det sker ifm. datteren Ingers dåb. Hans dødsfald er ikke fundet i Odden, men da Sidse gifter sig igen på Sejerø, er han og familien muligvis flyttet derover?!

Han blev trolovet 20/7-1749 og gift 16/11 med Sidse Larsdatter f. 1731 Yderby, d. 1807 Sejerø. De fik 1 datter Inger f. 1751.

unge Michel Nielsen f. 1706 Yderby, d. maj 1782 Overby.
Han overtog fæstet på svigerfaderens (Jeppe Schinkels) gård nr. 6, Yderby, i 1731. Indfæstningsafgiften var 18 Rd. 1732 døbes hans datter, og han er da "af Yderby" ligesom ved skatten 1733. I januar 1741 noteres han (gårdmand Yderby) for et årligt bidrag på 1 Mark til fattigkassen. Ses som fadder i 1738,39,45,46,51,53,58 og hans karl/svend Michel i 48-49. Hans beskæftigelse afsløres ifm. et fadderskab 1748, hvor "skomageren u: Michel Nielsens svend Michel" optrådte.

Reserverullen 1751/52 oplyser, at han havde to tjenestekarle hos sig (i Yderby): Peder Pedersen af Rørvig (21 år) og sønnen Lars (11 år) af Yderby.
Svigerdatteren Karen Larsdatter tjente hos ham i jan. 1767, hvilket oplyses ifm. et fadderskab.

Han blev formynder for gl. Michel Nielsens søn Anders jf. skifte 6/3-1754 og tilhørende arvekapitaler. Arvekapitaler 1761: på det tidspunkt bor han stadig i Yderby, og det gør han ved sønnen Lars konfirmation i 1756.

I Lægdsjordebogen 1764 noteres det, at hans samlede hartkorn udgør 6 td., 2 skp., 0 fj. og 2/17 alb. Han afstod fæstet på gården 31/12-1769 til Jeppe Michelsen.
1771: Af bondestand, lever af aftægt, gift 2.gang, 6 år som enkemand, ingen børn forsørges. Pudsigt nok hed to af hans hustruer Bodel Jeppesdatter - og han fik 9 børn i de tre ægteskaber.
Død: indsidder af Overby, 76 år.

Jens Jørgen Fischer f. april 1708 Viborg, d. nov. 1776 Overby.
Han kom til Odden i februar 1764 som enkemand. Året efter fæstede han afdøde Michel Hansens hus i Overby. Han blev fri for indfæstningsafgift, men årlig afgift var 1 Rd. Han blev da kaldt Jens Nielsen Fisker. Blev viet med enken. Oprindeligt skomager i Viborg, men han virkede også som skomager i Overby. Fadder 1765 "Jens Jensen Fischer". Auktion 1776: omtalt som Jens Fisker.

Død: Degnens fader, 68 år og 7 mnd. gl. Hans Michelsen overtog fæstet på hans (Jens Fiskers) hus 31/7-1777.

Han blev gift to gange og blev far til den senere degn i Odden Jens Christian Fischer f. 19/11-1734 i Viborg.

Jeppe Madsen f. 1754 Overby, d. juni 1792 Overby.
Reserverullen 1769: 15 år, født i Overby og tjente også der. Han optrådte som fadder i 1772 for hmd. Niels Pedersens datter i Overby - og blev da benævnt ungkarl. Samme år fadder 5/4, men præsten skrev ved en fejl Jeppe Michelsen tjen. sin stiffader Lars Michelsen. Derefter skal vi helt frem til 1789, før han igen ses som fadder.

Auktion 1776: han ses allerede som husmand i en ung alder. Fæstet havde han overtaget fra Mads Jacobsen 31/12-1775. Hans børn fik 2 Mk.,9 Sk. i støtte fra fattigkassen i 1785. Ved datterens dåb 1784 kaldes han skomager af præsten og husmand af degnen.

FT 1787: Skoeflækker - dvs. skoflikker eller skomager.
Død 36 år gl. (degnen har 38 år) og det noteres, at han var husmand.

Han blev gift 12/5-1774 Odden kirke med Anne Nielsdatter (f. 1749). De fik 8 børn.

Skræddere i Overby

Dette fag kan spores helt tilbage til starten af 1600-tallet i Odden og det er interessant at se, at faget flere gange følger både sønner og nye ægteskaber/svigerfamilier. I kronologisk række-følge (ordnet efter personernes fødselsår og bynavn) er disse skræddere truffet i sognet:

Ole Nielsen f. o. 1685, d. 1741-1744 Overby.
Ved et ekstraskattemandtal 1711 oplyses det, at han skulle betale skat, og at han havde følg-ende betalingspligtige i husstanden: 0 karle + 1 pige.
I Odsherred jordebogen 1719 udarbejdet ifm. auktionen på Kgs. gods træffes han i et gadehus i Overby.
Kronborg Ladegårds regnskaber 2/9-1720: "Restanz. Som her efterskrevne Rytter Bønder paa Draxholms Ambt er indeforstaaede af alle slags Indtægter, hvilke udi Hr. Regimentskriver Jessens betjenings tid er paadragne nemlig: ..." Ole Nielsen Overby ligesaa 1 aars huspenge - 1,0,0.
1728 nævnes i godsregnskaberne, at han (Olle Nielsen, Overby) er i restance for ½ års fæste-afgift på 3 Mk. Senere [pag. 184] under restancernes vurderinger bemærkes: "siger at have betalt, men har ingen Qvittering derfor, er i slet Tilstand og saaledes u-vis [om restancen kan betales]". Gælden var nu justeret til 1 års huspenge og var på 1 Rd.
1730: specifikation over fæstehuse viser, at hans årlige afgift på huset i Overby var 1 Rd. 1733: hmd. Ole Skrædder, Yderby nævnes i skatteoversigten. Han har Hans Olsen boende hos sig, "som bør betale skat".
1735: han ses to gange som fadder bl.a. "Ole Nielsen Skrædder". Ved vielsen 1735: Der synes at være et s sidst på ordet skrædder, således at Ole's far måske ligeledes er skrædder? Ole omtales dog selv som skrædder. Siden bosat i Overby. Han overtog fæstet på (enken) Bodel Larsdatters hus i Overby for 2 Rd. i 1736, hvorefter parret bosatte sig her.
I 1739 berettes det, at "Oluf Nielsen af Overby" trådte til og reddede lysene i kirken, efter at degnen var faldet og havde tabt de brændende lys. Det må næsten være denne Oluf da de øvrige navnebrødre ikke er fra Overby og den anden kandidat f. 1706 blev gift i Rørvig 1737 og efter alt at dømme flyttede dertil. I januar 1741 noteres han (husmand Overby) ikke for noget årligt bidrag til fattigkassen.
Hans dødsfald ses ikke indført i kirkebogen!? Da Bodel døde i 1744 var hun enke og samme år overtog en anden fæstehuset, som "Ole Nielsen fradøde". Han kan være død nogle år inden Bodel, hvorefter hun boede i huset frem til hendes død. Bemærk at der er en navnebror i Overby (og begge husmænd), hvorfor denne Ole normalt omtales som "Oluf Skrædder".
Han blev gift 1.gang med NN ...datter d. o. 1735. Der kendes 3 børn født 1721-25, hvor ihvertfald sønnen Ole også blev skrædder.
Gift 2.gang 1735 Odden kirke med Bodel Larsdatter (1691-1744). Der kendes kun ét barn, som døde få uger gammel i 1736.

Niels Olsen f. 1712 Overby, d. 1761 Overby og begravet 12/4.
Det er nærliggende at tro, at han er søn af skrædder Ole Nielsen i Overby, men der er ikke fundet endeligt bevis for dette.
Han tjente hos gl. Michel Nielsen i Yderby 1733. Dog noteres han tjenende hos lægsmand M. Pedersen, Yderby som landsoldat i 1733. Han ses som fadder i årene 1737,38,42 og 1743.
Han boede i et rytterhus med tilligende hartkorn 6,0,2,2/17. Fæsteafgiften var på 20 Rd. som den næste skrædder Mads Jacobsen overtog efter hans død. Han overtog et (andet?) rytterhusfæste i 1742 efter afdøde Lars Michelsen. Indfæstningsafgift var 1 Rd. og den årlige afgift 1 Rd. og 32 Sk. I en specifikation 1757 noteres den årlige afgift til at være 1 Rd, 32 Sk. og der var kun 4 rytterhuse tilbage i sognet.
Død "46 år gl.", men aldersangivelsen 22 år i 1733 må regnes for mere sikker.
Han blev gift med Anne Michelsdatter (1715-82) og de fik 6 børn, hvoraf dog 4 døde ved fødslen.

Ole Olsen f. 1722 Yderby, konf. 9/4-1741 Odden kirke, d. 1756 Overby.
Antagelig født i Yderby, men familien kom til Overby, da faderen giftede sig. Vi véd fra lægds-ruller, at storebror Lars f. 1721 blev født i Yderby.
Fadder i 1741, hvor han er "Lars Olsens broder" ved en dåb for NL i Overby. Også fadder 1747, 49,50. 1750: kaldet "Oluf Skræders søn Oluf".
Selve begravelsesdatoen mangler ved indførslen i kirkebogen, men den ligger mellem 26/2 og 16/8. Død: "Skrædder og ungkarl, 33 år 8te mnd. gl.".

Søren Madsen f. 1725 Overby, d. 1787 Overby og begravet 23/12.
Husmand og vadmelsskrædder. Det er sandsynligvis ham, der ses som fadder 10/10-1745. Desuden fadder 1749,50,51,53,55,56,59 "Sóuvren Skræder","Søvren Matzen Skræder" eller "Søvren Matzen", men han har en navnebror, der kan forveksles med ham, hvis tilnavnet "Skrædder" ikke bruges.
Arven efter faderen noteres i 1751 at være 14,5. Formynder var farbroderen Lars Blasen, Yderby, og arven indestod hos Lars Pedersen, Overby. Han fæstede afdøde Michel Thulesens hus i Overby i 1758. Indfæstningsafgiften var 3 Rd. og den årlige afgift 1 Rd, 32 Sk.
Han købte en del hør for 3,5,13½ på en auktion 4/1-1762 i Yderby. Den 12/10 1763 købte han et par sko og spænder for 0,3,3 (vurd. 0,3,0) på en auktion. Han blev da kaldt "Søren Madsen Skrædder Huusm:". Han eller navnebroderen f. 1715 ses som lægsmand i Overby 1769.
FT 1771: 44 år, gift 2.gang med hustru på 33 år og FT 1787: er vanfør.
Både præsten og degnen noterer alderen til 64 år ved begravelsen, hvilket giver en høj alder ved konfirmationen i 1745. Der blev holdt ligprædiken. Skifte 1787: en søster Kirsten enke efter Lars Pedersen, Overby.
Gift 1.gang 1758 med Kirsten Olesdatter (1698-1770). Ingen børn kendes.
Gift 2.gang 1770 med Mette Mortensdatter (f. 1738). De fik to dødfødte tvillingepiger og 1 søn Mads f. 1776.

Mads Jacobsen f. 1731 Overby, konf. 21/4-1748, d. 1774 Overby og begravet 22/12 Odden kirke.
Reserverullen 1751: 21 år, født Overby, tjente Niels Michelsen, Ebbeløkke.
Han ses som fadder i 1754, hvor faderens navn afsløres. Desuden fadder i 1755, 57,58,60 og 72 (kaldet Mads Skrædder).
Han overtog Niels Olsen fradøde rytterhus 1761. Afgift 20 Rd.,htk. 6,0,2,2/17. Desuden oplyser Oeder 1771, at han "syer Bønder Klæder".
Forlover 25/3-1774 for steddatteren Anne.
Død: Husmand, 44 år gl. hvorefter Jeppe Madsen overtog hans hus 31/12-1775.
Han blev gift 1/11-1761 Odden kirke med Anne Michelsdatter (1715-1782). Hun var enke efter skrædder Niels Olsen (1712-61). De fik ingen børn.

Niels Pedersen f. 1745 Lumsås, Højby sogn, d. 27/1-1818 Overby.
Det var først ved Folketællingen 1801, at man ser at han ernærede sig som skrædder.
Han overtog fæstet på svigerfaderen Niels Nielsens hus i Overby 2/1-1771. Han og børnene indskrives i fattigprotokollen fra 1781, hvor det bemærkes "en ynkelig fattig Hmand i Overby Niels Pedersen med mange Børn". Støtte 1 Rd.
1784 fik børnene 1 Rd, 1 Sk. I 1794 overgik det tildelte korn til Else Jenses. Det formodes at være ham, der ses som fadder 1793, hvor det oplyses at han tjente hos præsten. Muligvis også ham der er fadder 1798.
Ved datterens Sidses begravelse 1797 oplyses, at han er husmand i "Vadehuus" eller "Vadeager-huset".
FT 1787: Vanfør og ved FT 1801: husmand, skrædder og har jordlod.
Han blev gift 11/3-1770 Odden kirke med Anne Nielsdatter (f. 1743 Hønsinge, Vig sogn og d. 1814 Overby). De fik 8 børn i perioden 1770-84.

Hans Larsen f. 1768 Yderby, d. efter 1801 Overby.
Han ses som fadder 1793. Ved vielsen oplyses: ungkarl, husmand og skrædder i Saadeøjehuset til Overby. Ved tvillingernes dåb 1800 stadig husmand og skrædder "Saadeøjehuset til Overby" og ved FT 1801: får vi oplysningen: "... og har Jordlod".
Han blev gift 8/12-1799 Odden kirke med Karen Larsdatter (f. 1779). De fik 5 børn.

Skræddere i Yderby

Peder Andersen f. før 1590, d. efter 1619 - muligvis i Yderby.
Han blev kaldt Peder Andersen Skrædder. Tilnavnet skrædder blev brugt for at skelne mellem to andre navnebrødre i sognet. Det er den tidligste kendte notits om skrædderfaget i Odden.
Først fæster på Overby 7 1612-13 og siden på Yderby 13 1614-16. Gård nr. 7 blev siden overtag-et af Oluf Andersen, mens Peder (Andersen) Bunde overtog gården i Yderby.
Peder Bundes overtagelse af gården falder godt sammen med en indførelse i Danske Kancellis brevbøger om indre danske forhold dateret 5/12-1619: Missiv til Lensmændene i nedennævnte Len i Danmark og Norge. Da nogle Personer, der ere blevne udskrevne som Baadsfolk i Kongens Tjeneste fra deres Len, nu uden Forlov ere rømte af Kongens Tjeneste, skulle de, saafremt nogle af disse bortrømte Personer opholde sig i deres Len eller i Egnen deromkring, lade dem tiltale og lade dem staa til Rette efter den over dem erhvervede Dom. Selv om ingen af dem findes i deres Len, skulle de dog gaa frem mod dem med Retten, lade dem gøre fredløse og siden straffe dem som saadanne, hvis de faa fat i dem. - I Jylland: (... 24). - I Sjælland: (... 8) ... fra Dragsholm Len Peder Andersen fra Yderbye, to Fanger, der blev hidsendte fra Draxholm, Peder Nielsen fra Hobro og Niels Lauritsen fra Grevinge, de to sidste udskrevne fra Yderbye 1619. ...

Otte Sørensen f. 1704, d. 1754 Yderby og begravet 24/2.
Han var første barn i faderen ryttersoldat Søren Ottesens 2. ægteskab, og der var i forvejen 5 halvsøskende.
Han ses som fadder i 1731,32,34,35,37,40,42. Faderens navn afsløres ifm. et fadderskab 1737. Skatten 1733 afslører, at han da tjente faderen og "bør betale skat".
Han overtog Michel Larsens hus i Yderby i fæste 1740 med afgiften 1 Rd.,32 Sk. Samme år (1740-41) efter overtagelsen kunne han (Otse Skrædr) i følge regnskaberne ikke bidrage med penge til fattigkassen. Huset blev overtaget af Peder Johansen efter hans død (fæsteafgift 1 Rd.).
I 1747 staves han navn Ottho ifm. et dødfødt barns fødsel.
Formynder for nevøen Michel Mogensen i 1747, hvor broderen Mogens døde.
Han blev trolovet 25/10-1739 med Bodel Nielsdatter (1712-49), og de fik 4 børn, hvoraf dog en var dødfødt. Derefter gift med enken Maren Jensdatter. Der var ingen børn i dette ægteskab og efter mandens død ses hun ikke længere i sognet.

Ole Pedersen f. 1728 Yderby, d. 1789 Yderby og begravet 17/6 Odden kirke.
Han var tilsyneladende kun skrædder i en kort periode, da han siden blev både gårdmand og slog sig på sæl- og marsvinefangst.
Han ses som fadder i 1747 og benævnes da "Oluf Pedersen Skræder" og "Peder Hansens Oluf". Desuden fadder 1749,51,52,54,55,56,57,58,59,61,67,77,87. I 1787 var han fadder for præstens søn. I 1752 var han Henrik Nielsens tjenestekarl.
Han overtog fæstet på afdøde Anders Nielsens gård 4 i 1759 for 10 Rd. Gårdens hartkorn var på 6-0-2-2/7. Det oplyses ifm. et fadderskab i 1760, at han havde en karl Niels Nielsen hos sig.
Den 23/12-1761 forpagter han rettighederne til Marsvinefangst ved Bronnehagen for 2,1,4 og Sælhundefangst på "Aadboe Revle" for 1,4,0 (vurderet til 2,2,0). På en strandingsauktion 4/1-1762 køber han 3 store vanter for 0,4,5 (< vurd.).="">
Han blev gift 21/10-1759 med Inger Jensdatter (1720-89) og de fik 2 børn.

Niels Jensen f. 1744 (ikke i Odden sogn), d. 1812 Gniben, Odden sogn.
På udskiftningskortet fra 1788(-1792) kan man se, at han havde den næstyderste jordlod matr.nr. 34 på Gniben.
FT 1801: husmand og skrædder med jordlod.
Han var gift med Maren Andersdatter f. 1755 (ikke i Odden). Bemærk at der i 1801 var en jævnaldrende navnesøster, der tjente i Yderby.

Lars Andersen f. 1747 Yderby, døbt 27/8 Odden kirke, d. efter 1801.
Han blev døbt Lauritz, mens degnen skriver Lars.
Reserverullen 1769: 22 år, født i Yderby og tjener samme sted. Han ses som fadder 1774, hvor han tjente hos Gmd. Ole Pedersen. Igen fadder 1780.
Han fæstede et hus i Yderby fra Jørgen Olsen 31/12-1783. 1792: Han forpagtede et vænge af Gmd. Michel Nielsen i Yderby.
Folketælling 1801: husmand og skrædder med jordlod.
Han blev gift 11/5-1783 Odden kirke med Sidse Hansdatter (1746-?). Der kendes ingen børn i ægteskabet og ej heller fra Sidses første ægteskab.

Lars Madsen f. 1765 Overby, døbt 27/1 Odden kirke, konf. 2/4-1780 Højby kirke, d. 1/8-1813 Yderby. Præsten skrev Lauritz, mens degnen skrev fornavnet som Lars.
Han var husmand og vadmelsskrædder.
Konfirmeret i Højby kirke, da præsten flyttede sogn den 15/3 samme år. Han ses som fadder 1787.
FT 1787: vanfør og FT 1801: husmand og skrædder med jordlod. Ved vielsen 1794 benævnt husmand og skrædder.
Han blev gift 23/11-1794 Odden kirke med Dorthe Andersdatter (f. 1768). De fik en søn Anders f. 1798.

Fortsættes