Degne og skoleholdere

Rigtig werificerede Copier af dend fuldstændige Efterretning, som enhver Præst i Aadsherred har givet under fri Haand. 1) Om Degnen haver bequem Bolig, 2) hvor dend er, 3) hvad dends rette Tillæg er, 4) hvad Stand dend nu er og befinder udi

Baggrund for sammenkædning af degne- og lærergerningen

Helt tilbage ved Reformationen i 1536 opstod der en holdning om, at hver enkelt menneske selv skulle gøre noget for at tilegne sig kristendommen. Det blev derfor nødvendigt selv at kunne læse Bibelen fremfor at få historierne fortalt, og behovet for almuen til at lære sig at læse og skrive spirede frem. Man pålagde degnen i sognene at lære de unge at læse og på den måde blev gerningen som lærer og degn knyttet sammen. 

Ved Danske Lov i 1683 blev det nævnt at forældre og præster skulle opdrage børnene til kristendom og ved fattigforordningen af 1708 blev det bestemt, at degnen skulle stå for undervisningen, såfremt forældrene ikke havde råd til det.

Frederik d. 4 udsendte i 1721 en forordning om oprettelsen af 240 rytterskoler over hele landet. Her var det almuens børn i rytterdistrikterne, som skulle undervises.

Det næste skridt kom i 1736, hvor man indførte konfirmationen i Danmark, og den blev en forud-sætning for at man både kunne blive gift og fæste en gård. Siden fulgte egentlige skolelove i 1739 og 1740, hvor undervisningspligten blev indført. Børnene skulle ikke nødvendigvis møde op i skolen, men blev de væk blev forældre eller husbonde, hvor de opholdt sig idømt en bøde. Hvis der var brug for børnene til høstarbejde kunne de dog fritages fra at gå i skole. I lang tid krævede undervisning i skrivning og regning, at forældrene kunne betale for dette, så det medførte at disse kundskaber var mere tilfældigt udbredte end læsningen. Det vigtigste var, at de unge lærte nok til at klare sig igennem læsekravene til konfirmationen.

Degnen der trådte til som lærer skulle naturligvis kunne læse, men også leve et fromt og gud-frygtigt liv, da det forventedes, at dette indgik i undervisningen af de unge mennesker. De steder hvor degnen manglede evner udi læsning og evt. skrivning til at kunne forestå undervisningen, måtte man tilkalde lærerbistand udefra.

I kølvandet på skolelovene begynder kilderne at nævne begge titler dvs. degn og "skoleholder", når den pågældende degn og/eller lærer blev omtalt.

Det var præsten, der skulle føre tilsyn med undervisningen, og derfor blev skolen ofte bygget lige ved siden af kirken, så både præst og degn kunne optimere indsatsen. Man skal iøvrigt huske, at præst og degn jo skulle føre hver sit eksemplar af kirkebogen, som en sikkerhedsforanstaltning imod brand eller anden skade, så alene af den grund var det nyttigt, at de to boede tæt ved hin-anden. Degnens eksemplar af kirkebogen er i mange tilfælde et meget vigtigt supplement til præstens hovedministerialbog. Ved at studere begge eksemplarer vil man støde på uoverens-stemmelser, hvor det bliver klart, at ingen af dem er fejlfrie. Dette er værd at huske på, når man benytter kirkebogen som primær kilde. Der kan ganske enkelt ske skrivefejl fra præstens side, og dette er studeret nærmere på siden med "Fejl i kirkebogen".

Stiftsamtmand Gersdorff og biskop Hersleb skrev 20/10-1739 til provsten i Odsherred Hans Nyegaard, at kongen den 9/10 havde bestemt følgende (årlige) degnepensioner: Højby, Vig og Nr. Asmindrup 8 Rdl., Grevinge 6 Rdl. og 4 Mark, Egebjerg 6 Rdl. og 2 Mark, Asnæs 4 Rdl., Rørvig 3 Rdl. og 4 Mark, Fårevejle 3 Rdl. og 3 mark samt Oddens degnekald 3 Rdl. Pensionen for Oddens degne var som det ses den laveste i herredet. Pengene skulle sendes til Roskilde eller Nykøbing skole, hvorfra de ville blive fordelt.

Degnene i 1500-tallet

Den ældste oplysning om degneembedet i Odden stammer fra 1567, hvor Peder Jensen i Overby omtales som degn. Udover dette brudstykke, vides intet andet om ham. Op igennem 1600-tallet blev det almindeligt at tilføje kaldenavnet Degn til de personer, som indtrådte i dette embede. I nogle tilfælde fører det til, at to samtidige personer kaldes Degn, hvilket må tilskrives vanetænkning ifm. overdragelse af embedet. Navnet Degn kunne hænge så godt fast til en familie, at selv børnene fik tilføjet kaldenavnet. Dette var især nyttigt, hvis der var flere navne-brødre/-søstre i sognet. Kilderne veksler imellem at kalde personerne med fornavn, efternavn og tilføjelsen Degn eller kun med Degn til sidst, men ved studier over flere årrækker lykkes det ofte at få afsløret efternavnet på den pågældende.

Peder Degn f. før 1560, d. 1616-1619 Overby, Odden sogn. Degn før 1591-1616+.

Han nævnes som den ældste kendte af degnene i Mariagers liste over sine forgængere. Samtidig noterer han: "... saa Per Degn, i hvis Tid Jorden blev bortgivet, han, som blev brændt for Trolddoms Skyld". Det er eneste kendte eksempel på, at nogen i sognet blev beskyldt for trold-dom eller hekseri og derefter brændt. Der kendes som nævnt ovenfor også en tidligere Peder Degn, der er nævnt fra et enkelt årstal (1567), og det er nok snarere ham, der blev brændt, idet det vel ikke er så sandsynligt, at en degn der har tjent sognets interesser i over 25 år pludselig skulle falde i unåde. Hekse- og troldmandsafbrændinger begyndte i Danmark i midten af 1500-tallet og den sidste heks i 1600-tallet blev officielt henrettet/brændt i 1693 fulgt af den aller-sidste i 1722. Det står ikke helt klart, hvilken periode, der henvises til, når Mariager skriver, at jorden blev bort-givet. Denne Peder Degn ses i jordebøgerne 1591-1616 på gård nr. 15 i Overby og samtidigt på gård nr. 5 i årene 1603-09. Sidstnævnte gård var overtaget af Oluf Andersen i 1612, som er næste årstal hvor jordebogen er bevaret. Gård 15 stod tom i 1620, hvorefter den blev overtaget af den næste degn Jens Degn i 1621. Vi kan derfor sætte Peders sandsynlige dødsår til 1616-1619. Allerede i de første notitser fra 1591 kaldes han [Per] Peder Degn uden at efternavnet oplyses, og i de senere oversigter er efternavnet hver gang udeladt.

Degnene i 1600-tallet

Jens Degn f. før 1590 Odden sogn. Degn før 1621-1622.

Han omtales kun fra året 1621 i jordebøgerne, og dette er det eneste spor af ham. Han havde da overtaget den foregående degns gård, som havde stået tom i 1620. Hans efternavn oplyses ikke i jordebogen. Året efter i 1622 rykkede Oluf Sørensen Degn ind på gården.

Ole Sørensen f. før 1565 Odden sogn, d. ca. 1630 Overby, Odden sogn. Degn 1622-1630.

Han havde først gård nr. 9 i jordebogsregnskaberne 1591, men nr. 10 i jordebogen 1602-1616. I 1615 noteres han foruden naturalier for en pengeskat på 1 Rdl. Sønnen Hans Olsen overtog gården i 1620. I 1622 overtog han stillingen som degn kaldet "Oluf Søvrensen Deign". Han ryk-kede derfor til degneboligen Overby 15, hvor han opholdt sig frem til 1630, hvorefter vi ser en ny degn dukke op.

Ole Jørgensen f. før 1590 Yderby, Odden sogn, d. efter 1649 Overby, Odden sogn. Degn 1631-1642.

Han ses først som medfæster på gård nr. 6 Yderby, som han fra 1612 delte med faderen Jørgen Olsen (d. ca. 1621). Til gården hørte der også tre tofter (lynglodder) nr. 3a, 7a og 8a. I 1615 noteres de foruden naturalier for en pengeskat på 2 Rdl. I perioden 1615-20 stod han som ejer af gård nr. 25. Efter faderens død drev han derefter fødegården nr. 6 alene i de næste fire år 1622-25 og afstod derfor gård nr. 25 tilbage i 1621. Vi ser i 1626 at Michel Andersen havde overtaget fødegården, og det falder tidsmæssigt sam-men med, at Ole i 1628 kortvarigt er at finde på gård nr. 17 i Yderby, inden han rykker ind til Overby 15, hvor han overtager degnebolig-en. Herefter ses han omtalt som Oluf Degn Jørgensen eller Oluf Jørgensen Degn frem til 1649.

Lars Andersen f. før 1600 Odden sogn, d. 1662-1680 Overby, Odden sogn. Degn 1640-ca.1662.

Også kendt som Lars Andersen Degn eller Lars Degn. Tilnavnet degn blev anvendt fra 1640, hvor han flytter fra gård nr. 9 i Overby til gård nr. 5. Tilnavnet degn blev ikke brugt i gårdoptegn-elser fra 1656 og 1662. Bemærk at der i perioden 1640-42 tilsyneladende var to degne i sognet. I lensregnskaberne kan han følges i perioden fra 1633 og frem, hvor han bebor Overby gård 5, der havde stået uden ejer i 1632 efter tidligere gårdfæster Peder Andersen Fugl (Fuell). Den 22/10-1645 skrev kongen til Hr. Christopher Urne ... at nogle af kongens og kronens bønder i Odsherred, som forleden høst har lidt megen stor skade på deres kornafgrøde af storm og uvejr og ellers i denne besværlige tid og tilstand så ganske er kommet til agters, at de i nærværende år ingenlunde kan give fuld landgilde, så fremt de gårde de besidder ellers skulle blive ved magt, må forlindres på deres landgilde i nærværende år og ikke give videre deraf, end som efterfølger: (16 fra Overby og 18 fra Yderby nævnt sammen med 28 andre fra øvrige sogne) Ødby sogn, Øffreby ... Lauridtz Andersen Degn 1½ pd. byg. ... I lige måde har kongen bevilget, at efterskrevne (6 nævnt) i nær-værende år må være forskånet for al deres byglandgilde, hvilket han skal føre til regnskab, og som siden skal godtgøres ham. [Kancelliets brevbøger vedr. indre danske forhold]. Fra 1646 og frem blev han fritaget for skat iflg. Kgl. Maj. tilladelse. Den halve skat i 1646 blev 'indtil videre' givet til 7 gmd. i Overby og 6 i Yderby. Danske Kancelli brevsager 3/4-1646. "Kronens bønder ... har andraget, at deres gårde er hårdt betyngede, endog det kun er små og ringe gårdsteder, så de ikke kan blive ved magt, men bliver ganske forarmede og øde, medmindre de forundes afslag på deres årlige skat. Da Christoffer Urne bekræfter deres beretning, og at deres gårde kun er regnet for halvgårde, samt at der i nogle år kun er taget halv skat af dem, vil kongen, at de indtil videre må forskånes for halv skat...". Den 11/9-1656 skrev kongen til Christoffer Urne på Dragsholm "... anlangende afslag for Drags-holm lens bønder. Kronens bønder i lenet har for kongen ladet andrage, hvorledes de har lidt stor skade på deres korn formedelst den langvarige hede og tørke, som denne sommer har medført og hos dem har forårsaget stor misvækst, så de ikke kan blive ved magt, med mindre de forundes noget afslag på deres landgilde. Af CU's erklæring erfarer kongen, at deres angivende er sandfær-digt. På det de kan blive ved magt, er kongen tilfreds, at de må nyde efterfølgende afslag (100-vis af bønder fra alle lenets sogne nævnes, heraf bl.a.) ... Lars Andersen, Overby 2 td. (rug eller byg). Den lange oversigt følger samme rækkefølge som tidligere jordebøger og regnskaber, så ved hjælp af denne liste, kan det ses, hvilke gårde der har fået nye ejere i perioden 1649-56. Bemærk at der her er kommet en navnebror på gård nr. 17 i Overby, og det er derfor usikkert, hvilken af dem der omtales. Matrikel 1662: 9½,1½,0,0 i landgilde og 3,1,2,0 i sæd og avling. Et beløb der kan tydes som 60 Daler står ud for kolonnen "Vangfeldig". Matrikel 1688: her nævnes Lauritz Andersens ødegård (7,2,2,0 htk.) som nu bruges af to andre gård-mænd. Hans hustru kendes ikke, men han fik mindst 2 børn: Anders Larsen f. før 1625 og Peder Larsen f.?, d. efter 1697, hvor han omtales som Peder Lauritzen Degn i et Brigader Rantzau skifte. Her må Degn være benyttet som "familienavn".

Efter Lars Andersen har vi en lang periode uden sikre efterretninger om sognedegnen(e) fra 1662-1680 - måske endda helt tilbage fra 1649 pgra. mulig navneforveksling (se ovenfor). Vi véd, at den nye degn virkede frem til 1680 (men hvornår han overtog embedet er uvist) og at Lars' gård stod øde i 1688. Det kan der være mange årsager til (bl.a. de mange krige med svenskerne), men han er rimeligvis død en del år forinden og måske nærmere 1680.

På dette sted i degnehistorien finder vi også plads til at nævne degnen på Sejerø Hans Sørensen f. 1639, druknet i Sejerøbugten 11/7-1664 i en alder af kun 25 år, begravet Odden kirke. Sejerø kirkebog beretter, at han druknede sammen med 3 andre under en sejlads fra Kalundborg til Sejerø. To af ligene drev i land på Sejerø 3 uger senere, mens degnen og Niels Jensen af Sejerby drev i land ved Odden, hvor de siden blev begravede. "degnen og Niels Jensen kom i Lande for Sælandsod hvor de er bleff begraffne".

Ole Jørgensen f. før 1630 Odden, d. efter 1680 Overby. Degn i en ukendt periode måske allerede fra ca. 1662 til 1680.

Han har ikke efterladt sig ret mange spor. Vi finder hans navn i Matriklen 1662: en øde og afbrændt gård med 3,½,?,? htk. landgilde og 1,3,?,? htk. i sæd/avling. Hertil lidt kirkejord med hhv. 0,2½,0,0 og 0,3,0,0 htk. Og så har vi degnen Mariagers liste over hans forgængere, hvor Ole står opført som degn før Lars, der afløste ham i 1680.

Lars Larsen f. 1639 Sindal, Hjørring, d. 1687 Overby, Odden sogn. Degn 1680-1687.

Han blev gift ~ 26/4-1663 Holbæk med Inger Jacobsdatter [Anders Petersen, Sjællands Stifts Degnehistorie, Kbh. 1899]. Hans far var præst i Sindal og han selv student i Århus 1660. Fik ved skyldsætningen 1 td., 1 album hartkorn. Han står nævnt i forarbejderne til matrikel-ændringen 1688 med 3,0,0,2 htk. beliggende i Overby og 0,0,3,2 htk. under kirken, som efter den nye matrikel skulle være 1,0,0,1 htk. Hertil kommer noget kirkejord, som var beliggende i Yderby på 7,5,2,1 htk. der blev sat til 3,4,2,2 htk. i den nye matrikel.

Paul Jacobsen f. 1653-1659 Aalborg, d. maj 1719 Odden sogn. Degn 1687-1719.

Han var søn af sognepræst J. Paulsen Thisted. Student i Odense 1680. De to kilder [Anders Peter-sen, Sjællands Stifts Degnehistorie, Kbh. 1899 og C. F. Nielsen, Biografiske efterretninger om Gejstligheden og Lærerstanden i Oddens pastorat, 1878] er lidt uenige om fødselsåret 1653 eller 1659 og navnet Paul, Poul eller Povel. I et skøde 1/7-1699 til kgl. ekvipagemester Claus Gyntelberg oplyses det bl.a., at degnen Poul Jacobsen bruger en kirkejord på 0-0-1-2 htk. Han blev gift med Karen Jacobsdatter f. før 1670 Odden sogn?, d. juli 1738 Overby og begravet 13/7. Hun døde "i en høj alder", og hun blev kaldt Karen Degns.

Peder Degn f. før 1670, død efter 1705. Han er nævnt i oversigten over Vigs dragonregiment 1705 under Oberst von Sees befaling (Danske Kancelli, Hovedlægdsrulle for sjællandske landdragoner og ryttergods). Karlen Hans Larsen (f. Hølkerup) der stod opført i kompagniet som nr. 1 tjente nemlig hos Per Degn på Odden. I samme oversigt noteres at en anden dragon Niels Michelsen i Overby benyttede en hest, som tilhørte Per Degn i Overby. Den var brun, 8 år gl. og med 12 palm. Bemærk at vi véd, at Paul Jacobsen også var degn i Odden på den tid. Normalt bliver der henvist til en af de to byer Overby eller Yderby, så når der siges "på Odden", så plejer det i andre sammen-hænge at være et sikkert tegn på forbindelse til degnen eller præsten i Overby. Det må således konkluderes, at der ihvertfald i en kort periode omkring 1705 har været to degne på Odden.

Degnene i 1700-tallet

Peder Degn f. før 1670, død efter 1705. Degn omkring 1705.

Han er nævnt i oversigten over Vigs dragonregiment 1705 under Oberst von Sees befaling (Danske Kancelli, Hovedlægdsrulle for sjællandske landdragoner og ryttergods). Karlen Hans Larsen (f. Hølkerup) der stod opført i kompagniet som nr. 1 tjente hos Per Degn på Odden. I samme oversigt noteres at en anden dragon Niels Michelsen i Overby benyttede en hest, som tilhørte Per Degn i Overby. Den var brun, 8 år gl. og med 12 palm. Bemærk at vi véd, at Paul Jacobsen var degn i Odden på den tid. Normalt bliver der henvist til en af de to byer Overby eller Yderby, så når der siges "på Odden", så plejer det i andre sammen-hænge at være et sikkert tegn på forbindelse til degnen eller præsten i Overby. Det må således konkluderes, at der ihvertfald i en kort periode omkring 1705 har været to degne på Odden.

Niels Haar Christophersen Wegner f. 25/3-1699 Vordingborg, d. maj 1763 Næstved. Degn 1719-1730. Ved sin tiltræden afstod han den til degneboligen hørende kirkejord til gmd. Ole Michelsen, Overby, men den blev givet tilbage igen i 1734 til den nye degn. 1729 oplyser familie- og konsumptionsskatten, at han er indsidder hos den nybagte (1728) gård-mand Rasmus Pedersen i Overby. Der står blot "Dein" i kolonnen "som iche er frie og bør svarre [skat]". Skatten blev angivet til 1 Mk 8 Sk. (såvidt det kan tydes). 1730 blev han rektor og kordegn i Nykøbing og senere "medtjener" ved Skt. Peders kirke, Næstved. Dette faldt sammen med, at hans første hustru døde, og han fraflyttede da sognet. Gift 1. gang med Mette ...datter f. o. 1700, d. 1730 Overby. 1726: omtales hun i godsarkivalier som "Mette degns", hvorfor det må formodes at være Niels' hustru. Den forrige degns hustru kendes allerede ved navn Karen. Mettes skat androg 1 Rdl. og 32 skil. I Odsherred Godsregnskaber noteres det i 1728, at hun (Mette Degns i Overby) var i restance med ½ års fæsteafgift frem til Påsken 1728 for 64 Skilling. Dette var i september steget til 1 års afgift på 1 Rd. 2 Mk, mens det i starten af 1729 androg 4 Mk. for ½ års huspengeafgift. 1730: specifikation over fæstehuse viser, at hendes (Metthe Deigns) årlige afgift var 1 Rd 2 Mk. Godsregnskaberne [pag. 606] 10/1-1731 oplyser, at Mad. Deigns fradøde huset i Overby i 1730, og at Johan Bernt Hertzinger [=Johan Bernhard Zenger] overtog fæstet. Han blev gift 2. gang ~ 1732 med Anne Rasmusdatter f. 25/3-1699 Vordingborg, maj 1763 Næstved.

Willum Christian Christiansen Mariager f. 12/5-1695 København, d. marts 1741 Overby, begravet 26/3 Odden kirke. Degn 1730-1741. Degnen Mariager udgør et særligt kapitel i sognets historie. Først og fremmest må vi takke ham for at have udarbejdet en liste over sine forgængere, men dernæst må vi også forundres over, at der var utallige klager over ham bl.a. druk og udeblivelse fra kirketjeneste samt hustruvold, men trods rettergange forblev han i embedet til sin død. Han beklædte en lang række tillidsposter igennem mange år, så han blev taget til nåde over hans mange fejltrin. Søn af residerende kapellan ved Frue kirke Mag. Christian Mariager. Student København 1715 og cand. theol. Kaldet januar 1727 til rektor og kordegn i Nykøbing Sj. Fra bogen A. Petersen, Sjællands Stifts Degnehistorie, Kbh. 1899: "I dette Embede viste han saa stor Efterladenhed og Drukkenskab, at Byfoged Morten Hansen Grundtvig tilligemed flere Borgere 25/2-1730 indgav Klage over ham, i hvilken anførtes, at han - Fastelavns Søndag i Drukkenskab havde vist en saa grov og vederstyg-gelig Gerning i et Hus i Byen, at det ikke kan anføres, saa at de maatte kaste ham ud af døren som et Svin. Det lykkedes ham hurtig at komme bort fra Byen ved at bytte Embede med Formanden; thi 21/3-1730 sendte han Biskoppen en Takskrivelse for Oddens Degnekald. De første Aar her gik det roligt, men 24/9-1739 klager Sognepræst Trochmann over, at han intet vil forrette i Kirken og selvraadig bliver borte, naar han lyster. Biskop Hersleb gav 14 Dage efter Ordre til at tiltale ham for hans - usømmelige Forhold i hans Embede og Forhold for al den Tid, han udi Degnekaldet har været. Sagen endte med en Irettesættelse og en skriftlig Forpligt af 29/2-1740, eftersom alle Bønderne gik i Forbøn for ham og han ikke forhen havde været tiltalt eller mulkteret [idømt bøde]". Ved en auktion i Yderby den 22/12-1733 over lasten fra et strandet skib købte mange odboere tønder med sild. Mariager købte tre for hhv. 0,3,2; 0,3,0 og 0,3,5. Gmd. Ole Michelsen afstod den tidligere modtagne degnejord til ham i 1734. Han ses som lavværge for skoleholder Willum Farums efterladte børn 1739. Den 10/1-1741 noteres han for et årligt bidrag på 3 Mk. til fattigkassen. Død: Præsten skrev "Willum Degnen Hr. Mariager", mens den nye degn startede sin kirkebogsføring med en fejl ved at notere hans navn som Peder!? Gejstlig skifteprotokol 1733-1767: 10 Provsteret i Odden. 4.12.1739, side 213, 221. Villum [Christian] Mariager, degn i Odden, anklages for uforsømmelighed i embede og levned. 13 Villum Mariager i Overby, degn i Odden. 5.4.1741, side 243, 262, 533, 554. E: Martha Pedersdatter. LV: Mikkel Lauridsen, sognefoged i Odden. B: 1) Anne Marie Mariager 6 2) Christen Worm Mariager 3. FM: Christoffer Hansen, degn i Odden. Han blev gift 27/2-1732 Nykøbing kirke med Merthe Pedersdatter f. 1708 Nykøbing Sj., d. 10/8-1757 Nykøbing Sj. I Nykøbing kirkebog står: Fhv. Rektor og Sognedegn paa Odden Mariagers enke Martha, 49 år. Gejstlig skifteprotokol 1733-1767: 48 Martha [Pedersdatter] i Nykøbing. 8.9.1757, side 714, 754, 760, 858. Enke efter Villum Mariager, degn i Odden, [skifte 5.4.1741 lbnr.13]. B: 1) Anne Marie Villumsdatter Mariager, i København. Ved afkald 7.12.1761 er hun g.m. Oluf Olufsen Busch, brændevinsbrænder på Christianshavn. 2) Christen Worm Mariager 20, i skomagerlære i Kalundborg. Ved afkald 7.12.1761 kaldes afdødes mand Vilhelm Worm Mariager. Udover de to nævnte børn fik parret også et dødfødt barn i marts 1734.

Christopher Hansen f. 1710 København, d. juli 1774 København. Degn 1741-1752 og skoleholder 1739-1752.

Student i København 1730. Ugift. Han vidnede i 1739 i en disciplinærsag mod degnen. Biskop Peder Herslebs visitatsindberetninger 1741: "Den 9. julii visiterede jeg i Oddens Kirke. Præsten Henrich Trochmand. Siele-registeret 143. Præsten prædikede over evangelium dom. 6 p. Trinit. Degnen og schole-holderen begge nys komne, syntes at blive gode. Der var og stor mængde af børn, som alle kunde læse got i bog. Ungdommen den øvrig var nogenledes øvet i de eenfoldigste sandheder. Kirken i god stand. Intet at klage". Det vides ikke pt., hvem der var skoleholder samtidigt med, at Christopher Hansen var degn. Kirkebogen oplyser, at en "slægtning Hans Andersen" (til degnen) blev konf. i Odden i 1751. Han blev i oktober 1752 kateket ved Holmens kirke i København.

Poul Egeberg f. 2/7-1723 Lille Hedinge, Stevns, d. 1773-1789 Rødovre. Degn 1752-1757.

Student i Køge 1741. Cand. theol. Gift yderligere to gange. Blev 28/10-1757 res. kapellan i Slangerup og 1773 sognepræst i Brønshøj. C. F. Nielsen anfører dødsdatoen som 22/9-1773 i Rødovre, mens A. Petersen har datoen 9/9-1789. Han blev gift med Laurette Martine Amdis-datter Trampe f. 7/5-1723 Kirke Værløse, d. 1766 Brønshøj. Hun var halvsøster til Pastor Trochmanns anden hustru Karen Jordhøj. Der var ingen børn i ægteskabet. Hun optrådte som fadder i 1747, da sognefogedens søn blev døbt, og i 1756 var hun gudmoder for gmd. Søren Nielsens søn i Yderby.

Christen Lund f. 1729 Slagelse, d. 1784 Raklev sogn. Degn fra 1/11-1757 til juni 1758, hvorefter han blev forflyttet til Raklev.

Jens Christian Jensen Fischer f. 19/11-1734 Viborg, d. 22/5-1807 Nykøbing Sj. Degn 1758-1776.

Kaldet til degneembedet den 19/6-1758 af oberst Adam Otto von Rohweders enke Susanne Christine Pagelsen, og han fik dispensation 4/8, da han ikke havde været skoleholder. Auktion 15/11-1760: han køber en hel del tømmer samt 2 vinduer fra en strandet norsk båd. Ialt brugte han 3 rdl., 4 mk., 63 skil. Ved en auktion 25/3-1761 i Yderby købte han bl.a. et gammelt skrin for 0,0,11. På en auktion 4/1-1762 i Yderby købte han noget hør. Han var også afsted på auktioner i 1764 og 1769. "Dægnens Pige Anne" ses som fadder i sep. 1763, men hvem denne tjenestepige var kan ikke umiddelbart opklares. Desuden ses "Dægnens karl Andreas" som fadder jan. 1766 og igen i oktober samme år, hvor det fremgår, at der er tale om Andreas Zenger. 5. Maj 1767 Auktion over Odden Kirke: En øde Jord: Degnen Sr Jens Christian Fischer fæster 0,2,1,0 htk. Han overtog desuden sognepræstens jordlod. "Specifikation paa Strøegodsets Hartkorn i Odsherred hvoraf Delinkquent Penge haves", dateret 12. dec. 1768 viser at han havde 1,2,1,1 htk. som var kirkegods. Den 9/12-1776 byttede han embede med eftermanden og blev kordegn i Nykøbing. Han blev gift 4 gange: 1. gang med Karen Joensdatter Gad f. 5/9-1724 Slangerup, d. 9/4-1763 Overby. De fik 2 børn. 2. gang med Bente Maria Jørgensdatter f. 1747 Nykøbing Sj., d. 7/4-1781 Nykøbing Sj. De fik 6 børn. 3. gang i Egebjerg kirke med Dorothea Lidøe f. 1743 Vårslev, Holbæk, d. 21/3-1786. Ingen kendte børn. 4. gang 11/9-1795 Odden kirke med Ellen Jensdatter f. 1762 Nykøbing Sj., d. 2/9-1830 Rørby. Ingen kendte børn.

Christian Christensen Voigt f. 31/3-1722 København, d. 16/12-1798 Overby, begravet 23/12 Odden kirke. Degn 1777-1798.

Søn af kontrollør i Rørvig Christen Voigt. Student i Helsingør 1746. 1754 blev han skoleholder i Eskildstrup og derefter degn i Nykøbing Sjælland 1760. Han havde en korrespondance med amtet i 1777 om nogle krav, som han stillede ifm. degneembedet (Holbæk Amt, Journal over indkomne sager, lb.nr. 146 og 222). Han overtog degneembedet i Odden den 1/1-1777 og havde det frem til sin død i 1798. Biskop Balle noterede dette om ham i 1791 ifm. tilsynsbesøg i alle sognene: Degnen Sr. Voigt synger skikkelig, men hører kun Lectie, naar han skal catechisere. Der er skifte efter ham 20/12-1798. Præsten noterede: "Hæderlige og Vellærde Hr. Christian Voigt" i kirkebogen.

Han blev gift 4 gange: 1. gang 8/5-1750 Slangerup med Margrethe Dorothea Zwerg f. 28/8-1730 St. Clemens sogn, Amrum, Slesvig, d. 7/6-1759 Eskildstrup, Vig sogn. De fik 1 barn: Helene Louise Voigt døbt 20/4-1756 Vig kirke, d. 8/8-1831 Nykøbing Sj. sogn.

2. gang 2/11-1759 Hagested med Sara Sophie Pedersdatter Rossing f. 1731, d. august 1761 Odden sogn. De fik 1 barn Sara Voigt.

3. gang 26/5-1762 Nykøbing Sj. kirke med Margrethe Elisabeth Wording f. ?, d. 13/12-1784 Slagelse. Hun tilbragte de sidste 7 år af sit liv på Slagelse Hospital, idet hun var blevet indlagt her som sindssyg. Der er skifte efter hende dateret 23/12-1784. De fik 3 børn (Christiane Petrea f. 1765, Else Margrethe f. 1767 og Peter Christian f. 1772).

4. gang 5/10-1787 Odden kirke med Charlotte Sophie Fischer f. 1764 Nykøbing Sj., d. 22/5-1818 Overby. De fik 1 barn: Anna Maria Lund Voigt f. 25/5-1792 Overby, d. 18/6-1845 Trinitatis sogn, København.

Skoleholderne

Som nævnt ovenfor var degnene ofte beskæftiget med at drive skolen. Det gjaldt i Odden for Christopher Hansen, der drev skolen fra 1739-1752 og han blev degn i 1741 - samt Rasmus Mathiesen Gottschalck, der startede som skolelærer i 1760 men dog først langt senere i 1793 gik ind og virkede som degn og kirkesanger.

De to andre skoleholdere i det 17de århundrede var: Willum Christensen Farum født 1693 Herlufmagle, død 11/7-1739 Overby. Fornavnet er set stavet både som Willads og Wilhelm. Skoleholder 1735-1739. En indberetning 1738 (Sjæl. Stifts Bispeembede, Indkomne sager) fortæller, at skolen blev "startet 1736, hvortil ved Aarets begyndelse 1737 en Skoleholder ved navn Willum Farum er ansat ...". Andre kilder oplyser ansættelsesperioden til 1735-39. Der er skifte efter ham den 13/7 under Odsherreds Provsti, hvor hustruens og børnenes navne nævnes. Desuden Johan Bernhard Zenger, efterfølgeren Christopher Hansen og lavværgen Willum Mariager. Hans søn Christian blev efterlyst i de danske aviser i 1758, da han nu var myndig til at overtage faderens arv (Kiøbenhavnske Danske Post-Tidender 13/10-1758), men man vidste ikke hvor han var eller om han var i live. Han blev siden fundet i København.

Gejstlig skifteprotokol 1733-1767: 8 Villads Farum skoleholder i Overby i Odden sogn. 13.7.1739, side 166, 532, 554, 764. E: Sidse Sofie. LV: Villum Mariager, degn i Odden. B: 1) Sidse Farum 17. Ved afkald 11.12.1758 er hun g.m. Otto Lidø i København 2) Christian Villads Farum 6. Ved afkald 11.12.1758 er han vanvittig og nyder almisse af Silkehuset i København FM: successor Christoffer Hansen. Afdøde døde 11.7.1739.

Herkules Schou født 1712, død januar 1771 Rørvig sogn. Han var skoleholder i Odden 1742-1760 og siden i Eskilstrup.Parret flyttede til Rørvig, hvor han overtog degneembedet. Han sås blandt køberne ved en auktion 16/9-1755 i Odden. Derudover har vi en oplysning om, at hans tjenestepige (uden navn) stod fadder i 1750.

Han blev gift 1744 i Odden kirke med afdøde sognepræst Anders Grønbergs datter Ellen A. Grønberg f. 1722 Overby, død 1772 Rørvig. Hun ses som fadder i 1734 og 1754 og som gudmoder i årene 1740,41,43,44,45,54,55 og 1757. Flere gange kaldes hun "Skoleholderens kone". Der var ingen børn i ægteskabet.

Rasmus Mathiesen Gottschalck f. 15/7-1730 Viskinge, d. 10/4-1811 Overby. Degn 1793-1801. Faderen var degn i Viskinde. Student i Kalundborg 1750. Skoleholder i Odden skole fra 1760. Jubellærer. Degn 1793-1801 - dog døde den forrige degn først i 1798, så enten er årstallet 1793 forkert eller også har de suppleret hinanden. I årene efter degnen Voigts død ses en del fejl i degnens eksemplar ift. præstens indførsler i sin kirkebog, og det tages som udtryk for, at Voigt og ikke Gottschalk førte kirkebogen frem til 1798, i hvilken periode præst og degn langt hen ad vejen var enige om indførslerne! I Anders Petersens degnehistorie, Kbh. 1899 bemærkes, at han blev konstitueret degn i 1796 og først kaldet af kancelliet 16/5-1801 til lærer og kirkesanger.

Han stod fadder 1765 for degnens datter Karen Gad og i 1767 for Gmd. Hans Ottesens søn. I 1767 ses hans tjenestepige Bodel Nielsdatter som fadder. På en auktion 26/2-1761 på Klinte-værket købte han bl.a. seng, stol, reol og klædeskab. Den 4/1-1762 var han på auktion i Yderby, hvor han købte noget hør, og den 1/9-1762 var han på Anneberggård, hvor han købte en hel del husgeråd. Han ses også på auktioner 10/11-1763 og 14/10-1769.

Fra hans virke som skoleholder er der bevaret flere arkivalier. Den 29/7-1777 fandt han anled-ning til at indsende en klage til Amtet over "de slette Skolebørn" [Holbæk Amt, Journal over indkomne sager, 1777, lb.nr. 189]. Der var desuden endnu en skrivelse herom i 1779 (lb.nr. 56). I 1791 klagede han dels over, at nogle bønder ikke ville køre deres børn i skole; at han ikke af byens bønder kunne få tørvebrænde bragt i kurve, som han havde anskaffet sig, og at de heller ikke ville bringe sand til skolegårdens vedligeholdelse (Holbæk Amt, Journal over indkomne sager, 1791, lb.nr. 4459 og 33). Den 15/2-1793 bad han om hjælp hos amtet til at inddrive 8 skilling hos Hmd. Rasmus Pedersen Michelsen i Overby, som er skyldig skoleløn fra forrige år (Holbæk Amt, Journal over indkomne sager, 1793, lb.nr. 133). Han ses som forlover 1781 og som formynder/værge i 1784 for degnens børn ifm. deres mors skifte.

Biskop Balles visitationsindberetninger rummer følgende bemærkninger om ham og skolen (1785): Skoleholder Gotschalk besidder en udmærket Duelighed til sit Embede. Hans Skole er prydet med et lidet Bibliothek, samlet tildeels af ham selv og tildeels af de forrige Sogne-Præster. Veggene ere behængte med Landkort, efter hvilke han veyleder sine beste Skolebørn til nogen Kundskab om Verden. Hvor han læser noget, som kan være dem til nyttigt, søger han strax at skaffe Kundskab derom. En saa sielden Mand var Belønning værd. Nogle år senere i 1791 lød skudsmålet således: I Oddens Skole giorde Børnene færdig Rede for deres gode Kundskab med Indsigt og Eftertanke. Psalmer havde de lært og læste meget vel i Bog. Ogsaa kunde adskillige giøre Rede for Fædrenelandets Geographie efter Landkort. 19 Bøger bleve uddeelte. Skoleholder Gotschalch er en duelig, troe og ferm Skolelærer, som catechiserer meget godt og fortjener Belønning. I oktober 1794 meddelte Rentekammeret, at skoleholder Gottschalk havde ansøgt om at få Overby Skole forøget med 10 fag udhus samt en fornøden port til indkørsel (Holbæk Amt, Indkomne sager 1794, jour.nr. 277). Den 26/10-1796 skrev han ind til amtet og bad om at få flyttet fattighuset fra skolelodden, da det allerede var aftalt med bønderne, at det skulle udflyttes og at et beløb på 14 Rd skulle gives i udflyt-ningshjælp (Holbæk Amt, Indkomne sager 1796, jour.nr. 346). Sognepræsten hr. Westergaard fulgte op på dette i april året efter, hvor han bad om at få anvist et bekvemt sted i byen, hvortil man kunne flytte fattighuset (Holbæk Amt, Indkomne sager 1797, jour.nr. 388). Han indsendte i 1799 et skrift til biskop Balle vedr. tanker om skolevæsenets forbedring og skole-holdernes kummerlige forhold med titlen "Korte og eenfoldige Betænkninger over Skolevæsenets Forbedring paa Landet og Skoleholdernes kummer-fulde Vilkaars Ophjelpning til desbedre For-fremmelse i Christendommens Undervisning, Skriven og Regnen. Dette findes bevaret i bispe-arkivet iflg. A. Petersens degnehistorie.

FT 1801: "Skoleholder, interimus Kirkesanger og har jordlod". Der er skifte efter ham 12/5-1811. Han blev gift 1. gang 1764 med Johanna Jensdatter Lahne f. 1720, d. januar 1788 Overby, begravet 13/1 Odden kirke. Ingen børn i ægteskabet. Hun ses som gudmoder 1766 og 67. Degnen noterede hendes alder som 67 1/4 år, og der blev holdt ligprædiken. Der er skifte efter hende 14/5-1788. Gift 2. gang 24/6-1788 Odden kirke med Anna Catharina Nielsdatter Nimb f. 1763 Viskinge sogn, d. 29/3-1839 Slagelse Hospital. Hun var niece til Rasmus. Dog oplyser kirkebogen, at de var søskendebørn, og at de derfor måtte forevise en Kgl. Bevilling. Forlovere: Christen Pedersen Smith af Nykøbing og Niels Nimb, Smed i Viskinge. De fik 1 barn: Mathias Christopher Gottschalck f. 3/2-1790 Odden skole, d. 19/2-1848 Nykøbing Sj. Han blev snedkermester.