Konturer af de ældste beboere

Arkæologiske fund og detektorfund er med til at belyse de allerældste beboeres færden i sognet og gennem de genstande, som er fundet, aner man så småt konturerne af de ældste beboere. Blandt disse fund er fx. mønter, som man med en smule fantasi kan se for sig skifter hænder blandt handlende, gårdmænd og tilrejsende.

Ved Overby Lyng blev der i 1865 gjort et større fund af mønter, som var kommet op til jordover-fladen. Ialt blev der indsamlet 83 mønter, hovedsaglig fra Tyskland, Lothringen og Nederlandene, men 6 af dem var Penninge fra England og fra Knud den Store, der var konge af Danmark 1018-35; af England 1016-35 og af Norge 1028-35. Arkæologerne regner med, at de er gemt af vejen i midt-en af 1020'erne, inden Kong Knuds danske mønter kom i omløb. På Odden kirkegård opgravede man i 1886 en dødegave i form af 44 mønter (heraf 9 danske) fra midten af 1400-tallet. Der var tale om 34 mecklenburgske hulpenninge, 3 var skillinger præget af Rigsrådet i 1448 og resten var hovedsaglig såkaldte korshvide-mønter fra Christian den Første, der var konge af Danmark 1448-81 [Holbæk Amts årbøger, Møntfund i Holbæk Amt af museumsinspektør Georg Galster og Danske Møntfund].

Fra 1300-tallet kendes 2 navngivne personer, som kan knyttes til gårde og jorder i Odden sogn. Dette er således de allertidligste brudstykker, som indleder personalhistorien i sognet.

Frænde Andersen f. før 1355, d. efter 1384. 

Han omtales i et skøde 1384, hvor Roskilde biskoppen bortskøder dele af sit Odsherred gods bl.a. "...1 gård i Odden, som har 3 øre skyldjord, fremdeles en anden gård sammesteds, som har 1 øre skyldjord, som vi har indløst fra en vis Frænde Andersen...". Det kan ikke ud fra dette brudstykke afgøres, om Frænde var gårdmand eller om han var en jordejer i området.

Jens Andersen f. før 1372, d. 24. maj 1408 Estrup gods, Djursland. Hans mor vides at være død 1372 (Danmarks Adel).

Den 2/6-1406 forærede han sin gård og sit gods i Odden til kirken for at kunne indrette et kapel til Jomfru Maria i Roskilde Domkirke.
Jeg Jens Andersen til Estrup hilser alle dem, der læser dette brev, med nåde og fred med Gud. Eftersom det timelige livs vilkår idelig og altid stunder til ende, og intet bliver menneskene til overs af det timelige gods undtagen det, gudfrygtige mennesker lægger vind på at give til endeligt og gudvelbehageligt brug, hvilket jeg fornævnte Jens Andersen i en god hensigt og mening betænker og overvejer i mit sind, idet jeg ønsker, eftersom Gud giver mig nåde dertil, at ombytte og forvandle det legemlige gods med det evige, for at jeg des tryggere kan forvente den hundredfold frugt, som Herren har lovet troende kristne mennesker. Derfor har jeg til hæder og ære for den almægtige Gud, den ærefulde jomfru Maria og jomfruen og martyren sankt Katerine foresat mig til mine forældre og arvingers sjæles frelse at opføre og indstifte et kapel i Roskilde domkirke, som skal tillægges jomfru Maria og sankt Katerine, i hvilket jeg vælger min begravelse, til hvilket jeg giver og til evig ejendom henlægger alt dette mit gods, gårde og ejendom. Først giver jeg min gård og mit gods på Odden, som skylder ti pund korn i årlig afgift, en gård i Ørninge, som skylder tolv pund korn, i Urup, skylder seks pund seksten skæpper korn, i Syv, to pund korn, i Ørsted, skylder fire pund korn og en ørtug, i Vemmelev, otte pund korn, i Gryderup, eet pund korn, i Slagstrup, 1 skilling grot, Neble, to pund korn, i Uggerløse, to pund korn, med alt det fornævnte gods' rette tilliggende, som er agre, eng, skov, fiskevand, vådt og tørt, rørligt og urørligt, intet undtaget, med hvilket navn det end kan benævnes, med åbne beseglede breve på samme gods' adkomst, med al den rettighed, der kan tilfalde mig i fornævnte gårde...Når Gud kalder mig bort fra denne verden, da skal kannikerne, de evige vikarer og vikarerne i Roskilde domkirke gå mit lig i møde og følge det ind med fromhed og sømmelighed efter sædvane, og forrette min begravelse i deres tilstedeværelse. Til yderligere vidnesbyrd og stadfæstelse herpå er mit segl tillige med fornævnte ærværdige fader biskop Peder, biskop i Roskildes, hæderværdige kapitels sammesteds, hr. Anders Jakobsen Lunges, Gustav Larsens, riddere, Godeslav Ulffs, Oluf Olufsen Lunges, Esbern Billes og Peder Bægers, væbnere, hængt herunder. Givet 1406 fjerde pinsedag.
(Danmarks Riges Breve, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, oversættelse 2003).

Fra 1400-tallet kendes en håndfuld personer, hvoraf de første kendte gårdmænd træder ind i historien.

Jens Andersen f. o. 1410, d. efter 1480 Odden sogn. "Dannemand Jens Andhersen af Oddhen" vidnede i en sag på Odsherred ting 23/12-1480, om hvorvidt Atterup Vang (Grevinge sogn) havde "været ukæret" i de sidste 40 år, og det bekræftede han og andre vidner. En dannemand er en person, som nyder særlig anseelse i et sogn - en agtværdig, pålidelig hædersmand.

Peder Nielsen f. før 1450, d. efter 1480 Odden sogn. Gårdmand. Han omtales ifm. et gårdsalg 1480 ml. Christine Jensdatter og landsdommer Henrik Meinstrup. "... Halvdelen den Gaard, som Per Nielsen i boer og giver af forskrevne Halvdel 12 Skpr. Byg og 1 Skill. Grot med andre bethæ (beder=væddere, får og lam)".

Kjeld Jensen f. før 1450, d. efter 1480 Overby, Odden sogn. Gårdmand. Han omtales i samme forbindelse som Peder Nielsen. Gårdens afgift noteres som "2 Pd. Byg og 2 Skill. Grot med andre bedhæ".

Henrik Meinstrup f. ?, d. 1497. Rigsråd og landsdommer. Han erhvervede sig en stor mængde bøndergods rundt om på Sjælland - heraf flere i Odden - gennem køb og pantsætninger.

Johan Oxe f. før 1424, d. 1490-91. Rigsråd, lensmand og hofmester.

3/7-1481 mageskiftede han bl.a. "1 Gaard og ½ Gaard i Ytheræ Ytheræby i Otz H. (gårde i Yderby sat til 2½ Pd. og 2½ Skill. Grot)" med landsdommer Henrik Meinstrup.